Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet

  • Bog: Klaus Rifbjerg: Den Kroniske Uskyld
    Den læste jeg næsten med det samme, jeg begyndte i gymnasiet. Jeg kom fra landet, fra en pæn, konservativ familie, og det miljø, som Rifbjerg beskrev her, var altså noget helt andet end det, jeg kendte. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at ’der sker alligevel noget nogle steder’. Og så læste jeg den igen og igen. Sammen med Hans Scherfig og Leif Panduro var Rifbjerg min yndlingsforfatter. De tre havde ligesom noget dragende over sig, og jeg var lidt revolutionær dengang, så jeg tænkte, at nu skulle der ligesom ske noget. Men det er nok gået lidt over igen med årene.
  • Film: ”Casablanca” af Michael Curtiz
    Jeg kan huske, at jeg så den første gang i min gymnasietid i Thisted Bio. ”Casablanca” er sådan en, jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg har set den så mange gange, at jeg næsten kan huske dialogen. ’Here’s looking at you, babe’ og så den sidste bemærkning inden det hele er ved at bryde sammen, ´Round up the usual suspects’. ”Casablanca” indeholder alt det, der karakteriserer en god film: en god historie, spænding, den er godt fortalt, der er lidt overraskende elementer i den, og så har den en fantastisk flot karaktertegning.
  • Album: The Beatles: The White Album
    Jeg er jo et produkt af The Beatles, det må man sige. Da jeg startede med at læse på Aarhus Universitet, var de det helt store. Ligesom man i dag står i kø for at købe iPads, stod vi i kø for at købe de nyeste Beatles-albums. Det, der er så stort ved The Beatles, er først og fremmest deres fantastisk iørefaldende melodier, som var anderledes end det pop, der ellers var dengang, og så kunne man jo både synge med og danse til det. Når man hører nogle af de sange i dag, begynder billeder jo at rulle frem med alt, hvad der skete og ikke skete dengang, men det hører til privatlivets fred.

Güney Akdogan, 23 år. Erhvervsøkonomi (VIP), SDU Esbjerg

  • Bog: Geoff Colvin: Talent is Overrated
    Jeg læser ikke så meget. Men jeg har fået anbefalet en bog af min økonomistyringslærer, som hedder Iver Poulsen, og som har et godt ry på SDU. At han anbefaler bogen, giver mig lyst til at læse den, for han kan godt lide at basere sine udtalelser på statistik og videnskab og sådan noget. Han anbefaler altså bogen ”Talent is Overrated” af Geoff Colvin. Den lyder spændende, og den lød som noget, hvor jeg tænkte: “Hey! Den skal jeg læse”.
  • Film: TED
    Jeg skal helt sikkert se ”TED”. Jeg har altid været Family Guy-fan, og ham, der har skrevet Family Guy, lægger stemme til TED – men hvis du tænker yderligere på Family Guy, så er det faktisk bare Mark Wahlberg, der spiller Stewie som voksen. Og så Rupert, hans bjørn, som han taler og har et venskabeligt forhold med. Det er jo bare Stewie som en aldrende mand, og bedstevennen, bamsen, som er i løbetid hele tiden, som prøver at lægge alle kvinder ned. Mark Wahlberg er vokset på mig på det seneste, og han har produceret serien ”Entourage”. Og apropos serier så vil jeg også helt sikkert se ”Dexter”, som netop kommer med en ny sæson. Den sluttede på en hårrejsende måde. Dexter er jo den her seriemorder, som skjuler sin hemmelige side, og det er lykkedes ham de tidligere sæsoner, for folk han elsker og for politiet, som han arbejder for som blodanalytiker. Afsnittet sluttede ved, at hans søster afslører ham efter det seneste mord. Hun ser altså noget af sin bror, som har været skjult.
  • Album: PSY – ”Gangnam Style”
    Jeg skal høre musik, som minder mig om sommeren 2012. Jeg har lige været i Bukarest i Rumænien, og på restauranter, i radioen og de forskellige steder spillede de Gusttavo Lima med sangen ”Balada Boa”. Det er vist lidt af en dille, men genren er lidt som Michel Teló. Det er den her tynde kunstner med Tokio Hotel-hår, og han synger på et sprog, som man ikke forstår noget af. Jeg skal også helt sikkert høre den uundgåelige sydkoreanske PSY – ”Gangnam Style”. Der er gang i den, og jeg får lyst til at kunne danse den her helt særlige dans. Det ligner, at han spiller på trommer og klapper på indersiden af sin fod, og det passer så godt til rytmen og stilen. Jeg har altid godt kunnet lide musik, som har en eller anden sjofel eller åndsvag betydning, og det føler jeg lidt, at denne her har. Det er hverken One Direction, Lady Gaga, David Guetta eller Pitbull, men det er noget, som mange kender, selvom jeg troede, at det var noget internt mellem mig og nogle venner fra Vietnam.
The following two tabs change content below.