USA er i besiddelse af nogle af de bedste universiteter i verden, og mange af dem har enorme formuer til rådighed. Anderledes ser det ud i Danmark, hvor universiteterne er statsejede og budgetterne tilsvarende mindre. RUST har sammenlignet de to uddannelsessystemer og undersøgt nogle af de store forskelle, der er på at læse i Danmark og i USA.

[faktabox header=Faktabox align=”right”]Denne artikel er den anden af to om det danske og det amerikanske uddannelsessystem, om forskelle og ligheder, om penge og om fremtidsudsigter. Læs den første artikel[/faktabox]

Harvard, Stanford, MIT og så videre. De amerikanske topuniversiteter topper også på verdensplan, og ser man på den anerkendte Academic Ranking of World Universities fra 2012, udgør amerikanske universiteter otte ud af de ti bedste på listen. De danske universiteter ligger længere nede med Københavns Universitet på en 44. plads og Syddansk Universitet endnu længere nede.

Men hvad er det, der gør, at danske universiteter må vige pladsen for blandt andre amerikanske universiteter?

Stiller man Niels Bjerre-Poulsen, lektor for Amerikanske Studier på SDU, det spørgsmål, sætter han fokus på USA’s universitetskultur med private universiteter, der har kolossale formuer at bruge af. Men han forklarer også, at der i USA er stor kvalitetsforskel universiteterne imellem, og at dét er en af de primære forskelle på det danske og det amerikanske system.

”Kvalitetsforskellene mellem de dårligste og de bedste universiteter er enorme. Derfor er det i USA ikke kun et spørgsmål om at komme ind på et universitet, det er et spørgsmål om, hvilket universitet du går på. Da jeg startede på universitetet i USA i sin tid, slog det mig, hvor bevidste de studerende var om, hvor deres universitet lå i hierarkiet, og hvilke muligheder det åbnede for”, siger Niels Bjerre-Poulsen, der selv har læst på University of California.

De store universiteter har for eksempel mulighed for at tiltrække eftertragtede studerende ved at invitere dem på en uges ophold på universitetet med alt betalt.

En anden vigtig forskel på Danmark og USA er det miljø, de studerende er omgivet af, mener han. Mange amerikanske universiteter ligger nemlig lidt udenfor storbyerne, og de studerende samler sig derfor i området omkring universitetet.

[quotebox]Da jeg begyndte at læse historie i sin tid, havde vi ikke så mange konfrontationstimer. Men der var en eller anden idé om, at nu var man studerende, og så måtte man orientere sig i al stoffet og læse. Jeg synes, at vi læste væsentligt mere, end vi blev stillet til ansvar for. Nogle steder er vores universitetssystem blevet mere skoleagtigt nu.[/quotebox]

”Du er i omgivelser, hvor alt rundt om dig signalerer, at du skal bestille noget. Du bor på campus, som er som et lille mikrokosmos, hvor der er butikker og cafeer. Der er noget, der ånder af, at her er du for at bestille noget. I Danmark er universiteterne integreret i et bymiljø, hvor der ikke er den der fornemmelse af, at når man kigger rundt om sig, sidder alle andre og knokler”.

Rigdom og råderum

Niels Bjerre-Poulsen mener dog også, at man kan finde visse ligheder mellem det danske og det amerikanske system, og han fremhæver nogle af de amerikanske universiteter, der er delvist statsdrevne. På University of California er der for eksempel mulighed for at få betalt en del af sin uddannelse, hvis man er født og opvokset i Californien. Til gengæld skal universitetet optage en bestemt procentsats af statens bedste studerende for at beholde retten til at modtage offentlig støtte. Og California State University modtager statsstøtte på baggrund af, at de optager en bred skare af mindre bemidlede studerende.

Det er jo en meget stor ære overhovedet at komme ind på universitetet.

”Universiteterne er i sin tid skabt ud fra de samme ideer, som vores offentligt betalte universiteter er skabt ud fra: at det ikke skal være forældrenes indkomst, der bestemmer, om man får en god uddannelse eller ej. På de dyre private universiteter er det jo også muligt at lave en vis udligning i form af scholarships (stipendier og legater, red.), fordi de har så mange penge til rådighed. På den måde har de mulighed for at give nogle dygtige, mindre bemidlede studerende optagelse”, påpeger Niels Bjerre-Poulsen.

De private amerikanske universiteters store kapital fører også et vist råderum med sig, mener han. De store universiteter har for eksempel mulighed for at tiltrække eftertragtede studerende ved at invitere dem på en uges ophold på universitetet med alt betalt. Dette har vi ikke ressourcer til i Danmark, forklarer Niels Bjerre-Poulsen. Han henviser også til New York City-universitetet, Columbia University, som er et af de rigeste universiteter i USA. Det ejer store områder rundt omkring på Manhattan og har sammen med de andre rigeste universiteter i USA noget helt specielt at tilbyde såvel deres studerende som deres ansatte.

”Det er jo en meget stor ære overhovedet at komme ind på universitetet. Og det er en helt anden situation, når de ansætter, end vi kender fra danske universiteter, både på grund af den prestige der er forbundet med det, men også med hensyn til hvad de kan tilbyde i lønninger. Der er 500 ansøgere til et job, og de har nogle andre muligheder for at tiltrække både undervisere og studerende, end man har i det offentlige system”.

Læsning og livserfaring

Talentdyrkelse er noget, de amerikanske universiteter er gode til, og Niels Bjerre-Poulsen forklarer, at evnen til at dyrke talent ikke er lige så veludviklet og institutionaliseret i Danmark som i USA.

[quotebox]Vi kan gøre meget, og vores muligheder er blevet langt bedre indenfor de senere år med blandt andet udvekslingsophold. Og vi har jo nogle fordele. Vi har for eksempel et betalt Ph.d.-forløb, som bliver en mulighed for nogle studerende.[/quotebox]

Tager man fat på harvardstuderende Alan Montelongo, som vi talte med i forbindelse med forrige nummer af RUST, sætter han også fokus på de muligheder, der følger med i at læse på Harvard.

”For øjeblikket bor jeg i Argentina som en del af et sommerpraktikprogram på to måneder. Harvard har gjort dette muligt for mig ved at tilbyde mig turen og hjælpe mig med at finansiere den. Til enhver udenlandsrejse tilbyder universitetet finansieringsressourcer, og min økonomiske opbakning er delvist doneret af tidligere studerende og fonde grundlagt af alumner”, fortæller Alan Montelongo.

Den slags ressourcer har vi måske ikke i Danmark, men det går fremad, mener Niels Bjerre-Poulsen.

”Vi kan gøre meget, og vores muligheder er blevet langt bedre indenfor de senere år med blandt andet udvekslingsophold. Og vi har jo nogle fordele. Vi har for eksempel et betalt Ph.d.-forløb, som bliver en mulighed for nogle studerende”, forklarer han.

I det amerikanske system forventes det, at du minimerer erhvervsarbejde og koncentrerer dig om dine studier, og måske skyldes det den omstændighed, at du eller dine forældre betaler mange penge for, at du kan gå på en uddannelse. Måske gør det en forskel.

Til gengæld synes Niels Bjerre-Poulsen, at der er en tendens til, at de danske studerende ikke læser nok. ”Man kan godt komme til at romantisere gamle dage, men da jeg begyndte at læse historie i sin tid, havde vi ikke så mange konfrontationstimer. Men der var en eller anden idé om, at nu var man studerende, og så måtte man orientere sig i al stoffet og læse. Jeg synes, at vi læste væsentligt mere, end vi blev stillet til ansvar for. Nogle steder er vores universitetssystem blevet mere skoleagtigt nu”.

Han giver især de studerendes erhvervsarbejde skylden og husker tilbage på nogle situationer, hvor universiteter har skruet ned for konfrontationstimer, og de studerende efterfølgende har skruet op for deres erhvervsarbejde i stedet for at bruge mere tid på læsning. Han ser også den meget målrettede læsning som et problem, fordi de studerende mere er interesserede i, hvad de kan komme til eksamen i end i at fordybe sig i fagene.

[quotebox]Det har noget at gøre med studiekulturen. I det amerikanske system forventes det, at du minimerer erhvervsarbejde og koncentrerer dig om dine studier, og måske skyldes det den omstændighed, at du eller dine forældre betaler mange penge for, at du kan gå på en uddannelse. Måske gør det en forskel.[/quotebox]

På de amerikanske universiteter er det desuden almindeligt at læse væsentligt mere til hvert fag, end man gør i Danmark. Alligevel mener Niels Bjerre-Poulsen, at de danske studerende klarer sig rigtig godt sammenlignet med de amerikanske, og at der er noget, der kompenserer for danskernes mindre pensum.

”Der er et eller andet, der opvejer det. Der er noget i det danske system, som jeg mener ruster de studerende virkelig godt til at klare sig på amerikanske universiteter. Det er min klare erfaring efter at have sendt rigtig, rigtig mange studerende på udveksling i USA, at de klarer sig virkelig godt. Og dét, der så bliver chokket for dem, er altid, hvor meget de skal læse”.

Han kan ikke sætte en finger på, hvad det præcis er, der gør, at de danske studerende klarer sig så godt, selvom de ikke læser lige så meget som amerikanerne. De danske studerende er generelt ældre end de amerikanske, når de begynder at læse, men modenhed er ikke nødvendigvis den afgørende faktor for de danske studerendes gode kvalifikationer, mener Niels Bjerre-Poulsen. Dette støtter SDUs leder af Institut for Sprog og Kommunikation, Steffen Nordahl Lund, ham i.

”De kommer selvfølgelig med noget livserfaring, men fagligt er de ikke dygtigere. Mange danske studerende kommer direkte fra den adgangsgivende institution, og fagligt er de lige så dygtige”, forklarer Steffen Nordahl Lund.

Niels Bjerre-Poulsen peger på den store opdeling mellem bachelor- og masteruddannelser i USA som en mulig grund til de danske studerendes gode forudsætninger. Han beskriver, hvordan bachelordelen i hans egen studietid i USA mindede om de danske gymnasier, hvor de studerende blev behandlet som elever. Det var først på masterdelen, at de studerende blev behandlet på samme måde som danske studerende.

Selvom der er mange forskelle på det amerikanske og det danske uddannelsessystem, mener Niels Bjerre-Poulsen ikke, at den danske tradition for Jantelov hæmmer de danske universiteter.

Jeg synes ikke, at Janteloven trykker nogen steder. Jeg synes ikke, at der er noget holdningsmæssigt, der holder os tilbage. Vi har ikke de samme ressourcer økonomisk set, som gode amerikanske universiteter har, det er mere dét, end det er mentalitet.

 

The following two tabs change content below.

Nanna Munk

Nyeste indlæg af Nanna Munk (se alle)