Der vil ikke være flere, der dropper ud af drømmestudiet, når universiteterne skal til at barbere 3,4 måneder af studietiden. Det vurderer formanden for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

De danske universiteter skal hjælpe regeringen med at finde en milliard kroner til statskassen fra år 2020. Det skal blandt andet ske ved, at de studerende i gennemsnit bliver 3,4 måneder hurtigere til at gennemføre deres studier.

Hvis alt går efter regeringens plan, betyder den kortere studietid, at de unge hurtigere kommer i arbejde og dermed begynder at betale mere i skat. Én milliard kroner mere. Målsætningen om de 3,4 måneder er skrevet ind i de såkaldte udviklingskontrakter for universiteterne, og formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, vurderer, at studietiden kan barberes ned til det ønskede allerede fra 2015.

Regeringen har endnu ikke besluttet sig for, hvilke metoder der skal til for at få de studerende hurtigere igennem systemet. Man regner dog med at have en plan klar inden sommerferien 2013. Og det ser ud til, at et af virkemidlerne bliver en reform af SU-systemet.

Jens Oddershede, universiteterne skal forsøge at få de studerende 3,4 måneder hurtigere igennem deres uddannelse. Er det en god ide?

– Jeg synes, det er en god ide, at vi får flere personer ud på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til, at vi har noget at leve af. Det er jeg sådan set meget enig med regeringen i. Præcis hvordan man skal skaffe nogle flere hænder på arbejdsmarkedet, kan man jo altid diskutere. At få de studerende hurtigere gennem studiet kan være én måde at gøre det på. Jeg havde nok hellere set, at man fik de studerende tre måneder hurtigere i gang.

– Vi er jo faktisk ret langsomme til at komme i gang med studierne i Danmark. I gennemsnit er de nye studerende op mod 22 år. Det er jo næsten tre år efter, man i gennemsnit er blevet student. Men det kan godt være, det er lettere at piske universiteterne til at få dem hurtigere igennem, end det er at piske de studerende til at komme hurtigere i gang.

På SDU har vi mange studerende, som kommer fra hjem, hvor hverken far eller mor har gået på universitetet. De har statistisk set større risiko for at droppe ud, hvis de oplever stress. Hvordan kan man få dem hurtigere igennem, uden at de føler sig presset til at droppe ud eller undlader at tage en kandidat, selvom de har lyst.

– Det er også et kæmpe problem. Vi ved statistisk, at man falder mere fra, når man kommer fra et hjem, hvor man ikke i forvejen har en akademisk tradition. Vi ved også, at man er lidt længere om studiet, så man har mange odds mod sig, hvis man ikke har et hjem, som i forvejen har akademiske traditioner.

– Det er et ekstra problem for Syddansk Universitet. Ifølge den seneste opgørelse kommer 83 procent af vores studerende fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse. Det er rigtig mange. Så det er en ekstra udfordring for os.

– Derfor må vi være endnu bedre til at få de studerende til at gennemføre. Og der tror jeg sådan set, at det bedste, vi kan gøre i forhold til den proces, er, at de studerende kommer til at føle sig mere tilpasse og glade på studiet. Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at skabe bedre sociale relationer, så man føler sig mere hjemme på studiet, får flere kammerater, og i det hele taget får en god studietid. Derfor har vi startet det projekt, som hedder De Studerende i Centrum. Og det er et vigtigt element.

Men regeringen har lagt op til, at man vil få de studerende hurtigere igennem ved blandt andet at ændre på SU’en. Det er en mere kontant og håndgribelig påvirkning af de studerendes liv, som man vel ikke kan dæmme op for med sociale tiltag som De Studerende i Centrum. Hvad kan man ellers gøre for, at de studerende ikke skrider i svinget?

– Jeg tror, at nogle studerende kunne motiveres til at gennemføre studierne hurtigere, hvis der var en økonomisk gulerod. Også uden at de bliver stressede. Min ide er sådan set, at man måske kunne få mere i SU, hvis man i øvrigt gennemfører lidt hurtigere.

– På den måde kan man jo undgå at skulle arbejde så meget ved siden af. Og dermed kunne man måske have bedre tid til studierne. Vi ved fra undersøgelser, at rigtig mange studerende ikke bruger en fuld arbejdsuge på 37 timer på deres studier. I gennemsnit ligger man noget under. Så hvis man nu kommer op omkring landsgennemsnittet i arbejdstid, så tror jeg godt, at nogle kunne komme lidt hurtigere igennem, også uden at blive stressede.

– I dag har man seks års SU. I princippet vil jeg sige, at hvis du kan gennemføre studiet på fem år, så skal du have alle seks års SU på de fem år. Det vil sige, at du kan forøge din SU med en femtedel om måneden. Så hvis du gennemfører et års studie på normeret tid, så kan du få lidt ekstra SU. Hvis du så næste år falder fra, så får du ikke mere SU.

Syddansk Universitet har i forvejen en frafaldsprocent på kandidatuddannelserne på 20 procent for humaniora og 12 procent for samfundsvidenskab, og det er langt højere på bacheloruddannelserne. Jeres plan er, at de tal skal blive lavere. Hvordan kan man gøre det, samtidig med at man skynder på de studerende for at blive hurtigere færdige? Er der ikke en modsætning mellem de to ting?

– Ikke nødvendigvis. Dem, der dropper ud, er også dem, der som regel har trukket studiet ud i lang tid. Der er en sammenhæng mellem at komme forholdsvis hurtigt igennem, og så i det hele taget at gennemføre. Vi vil gerne gøre begge dele. Vi vil gerne have en større procentdel, der gennemfører, og gennemfører hurtigt.

– Det er forholdsvis sjældent, at du har studerende, der er styrtet gennem det første år og så siger, ”vups, det gider jeg ikke”. Det er typisk, at du hutler dig lidt gennem det første år og måske det andet år, og så falder du fra. Derfor kan man godt få begge effekter ind. Det vil sige både at gøre dem hurtigere færdige og også mindske frafaldet. Begge dele kan godt lade sig gøre.

På nuværende tidspunkt er det kun omkring en fjerdedel af de kandidatstuderende på SDU, der gennemfører studiet på normeret tid. Tyder det ikke på, at mange kan have bruge for lidt ekstra tid til at blive færdige?

– Jo. Altså, jeg vil sige, at de 24 procent, vi har på Syddansk Universitet, er højt. Det er noget af det højeste i sektoren. Og det viser så bare, at det at blive færdig på normeret tid på kandidatuddannelsen ikke er normalt. Måske er det ikke helt rimeligt at forvente, at man kan gøre et kandidatstudie færdigt på normeret tid. Rigtig mange bruger jo en del tid på speciale og projekter og lignende.

– Jeg synes, den måde, man overvejer at bruge på bachelor-delen, er mere rimelig. Der er bonussen jo koblet til den normerede tid plus ét år. Jeg synes godt, man kunne lægge nogle måneder til kandidaten og sige, det er der, vi lægger grænsen.

– Jeg tror ikke, vi for eksempel kan love samfundet, at 50 procent af kandidaterne kan blive færdige på normeret tid. Det bliver i hvert fald ekstremt svært. Og så vil jeg lige tilføje, at de tal, vi har nu, er nogle af de bedste, vi har haft i historisk tid. Vi har faktisk aldrig været bedre til at få de studerende til at gennemføre på normeret tid end nu. Og vi er i øvrigt i blandt de allerbedste i OECD (sammenslutning af verdens rigeste, lande, red.) til det. Så vi skal passe på, at vi ikke taler det her op til et kæmpeproblem.

Men det må jo så betyde, at de studerende er blevet bedre til at gennemføre hurtigt helt på egen hånd, uden at man har presset dem til det. Er der så overhovedet nogen ide i at gøre det?

De videregående uddannelser skal finde to milliarder kroner til statskassen i år 2020. Halvdelen af pengene skal findes på universiteterne. Blandt andet ved at skære 3,4 måneder af den gennemsnitlige studietid. Formand for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddeshede, mener godt, at det kan lade sig gøre uden de store problemer.

– Man har jo presset dem lidt. Der kom en stor forbedring, efter vi indførte taxametersystemet, som betød, at universiteterne overhovedet havde en interesse i, at de studerende skulle gennemføre. Før 1993 fik vi ikke penge for, hvor mange studerende, der gennemførte. Der kunne vi sådan set få vores penge og så dumpe de studerende.

– Og da det system blev lavet om, så vi fik et taxametersystem, så fik vi jo en interesse i at få de studerende igennem studiet. For det er den måde, vi får vores penge på. Men det nuværende system er ikke kun et spørgsmål om at få dem igennem. Det er også et spørgsmål om at få dem igennem på kort tid. Jeg kan også godt være lidt reserveret i forhold til det her konstante ræs om, at man skal hurtigere igennem. Men de studerende siger selv, at de arbejder lidt over 30 timer om ugen i snit. Så tror jeg godt, at vi kan gøre det lidt bedre.

Så du tror, der kan findes tid til, at de studerende bliver hurtigere færdige, uden at de bliver stressede?

– Ja, det synes jeg. Altså, hvis de i snit kom op på den kongeligt autoriserede danske arbejdstid (37 timer om ugen, red.), så tror jeg godt, vi kunne få lidt flere igennem.

Tror du i sidste ende, at man risikerer, at færre kommer til at færdiggøre deres studie med de kommende krav om hurtigere gennemførsel?

– Det tror jeg faktisk ikke. Jeg kunne måske håbe på, at nogle tidligere fandt på at sige, ’det her er ikke lige mig. Jeg skal et andet sted hen’. Det ville være bedre for den enkelte og for samfundet. Det er ikke så sjovt at hænge i et studie i tre-fire år og så opdage, at det ikke er noget for en alligevel. Det er bedre at sige, ’så prøver jeg noget andet’.

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)