De studerende har så svært ved at håndtere deres stramme økonomi, at de skal modtage økonomisk vejledning fra deres universitet. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende.

Stadig flere studerende har svært ved at styre deres egen økonomi. I 2010 var tre procent af de folk, der ringede til Forbrugerrådet for at få økonomisk hjælp, studerende. Sidste år lå tallet på ni procent.

Og i RKI-registeret har 50.000 personer under 30 år nu fået betegnelsen ”dårlige betalere”. Det er en stigning på 10 procent sammenlignet med 2008.

[quotebox]Det går ud over studierne i den forstand, at man kommer til at bekymre sig om sin økonomi i stedet for sine forelæsninger[/quotebox]

Flere og flere unge studerende havner i økonomiske problemer, og flere og flere beder om hjælp til at løse dem. Og den hjælp kan universiteterne sagtens give. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende, der vil have økonomisk rådgivning som et vejledningstilbud på Syddansk Universitet.

”Der er rigtig, rigtig mange af os studerende, der har problemer med økonomien, og mange der har svært ved at få det til at hænge sammen. Det bør universitetet reagere på,” siger Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende.

Fattige Sofie

Peter Lykkegaard er ikke den første, der beretter om stramme økonomiske rammer for de studerende. Det sidste års debat om emnet har været heftig og langvarig.

Bølgegangen gik for alvor højt, da den studerende Sofie V. Jensen skrev et debatindlæg til dagbladet Politiken. Indlægget havde titlen ”Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag” og beskrev Sofies liv i det, hun kaldte ”fattigdom”. Hun fremlagde sit månedlige budget, der efterlod hende med et rådighedsbeløb på 329 kroner.

Hun fortalte, hvordan fattigdommen blev til ensomhed, fordi den udelukkede hende fra sociale arrangementer. ”Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag” er med sine 1997 kommentarer det mest debatterede indlæg på politiken.dk nogensinde. Størstedelen af kommentarerne var negative.

Det er økonomiske rammer som Sofies, der får Peter Lykkegaard Hansen og Syddanske Studerende til at tale om økonomisk vejledning fra universiteternes side.

”Der skal gøres meget mere for at styrke introforløbene på de forskellige studier. Man bruger meget tid på den faglige vejledning, og hvilke bøger der skal læses. Men der er slet ikke fokus på, hvordan man får sin økonomi til at hænge sammen,” siger Peter Lykkegaard.

Sociale konsekvenser

Socialrådgiver hos Studenterrådgivningen Mette Rosenvel kan godt se fidusen i, at den økonomiske rådgivning foregår fysisk tæt på de studerende.

”Jo tættere rådgivningen er på de studerende, jo større er chancen for, at de benytter den,” lyder det fra Mette Rosenvel, der ellers ikke vil træde ind i en diskussion, hun kalder ”politisk”.

[quotebox]Det er en målsætning fra politisk hold, at flere skal på universitetet. Vi bliver nu et masseuniversitet med rigtig mange unge uden forældre med akademisk baggrund. De har ikke noget kendskab til, hvordan man tilpasser sin økonomi til et studieforløb på et universitet[/quotebox]

På Studenterrådgivningen rådgiver Mette Rosenvel blandt andet unge studerende, der har ondt i økonomien.

”Det er klart, at det påvirker din livskvalitet, hvis du skal gå og være bange for, om du har til huslejen til næste måned. Det virker naturligvis stressende,” siger Mette Rosenvel, der samtidig understreger, at Studenterrådgivningen ikke vejleder alarmerende mange studerende i deres økonomi.

”Det går ud over studierne i den forstand, at man kommer til at bekymre sig om sin økonomi i stedet for sine forelæsninger,” tilføjer hun.

Curlingbørn og andre typer studerende

Studenterorganisationen Syddanske Studerende mener, at Syddansk Universitets ansvarsområde har ændret sig i takt med, at typerne af studerende også har gjort det. På campus i Odense er en stor del af de studerende førstegangsakademikere. De har ikke en mor eller far med en akademisk baggrund.

”Det er en målsætning fra politisk hold, at flere skal på universitetet. Vi bliver nu et masseuniversitet med rigtig mange unge uden forældre med akademisk baggrund. De har ikke noget kendskab til, hvordan man tilpasser sin økonomi til et studieforløb på et universitet,” siger Peter Lykkegaard Hansen.

Socialrådgiver Mette Rosenvel kigger i den modsatte retning, når hun skal finde grunden til, at økonomien går skævt for et stigende antal unge.

”Jeg tror lige så meget, det handler om de berømte curlingforældre. De unge mennesker bliver skånet rigtig meget. Forældrene har selvfølgelig gjort det i deres bedste mening, men når de unge så kommer ud og skal klare sig selv, så er de faktisk ikke særligt godt rustet,” fortæller hun.

Universitetet siger nej

Vejleder på VejledningsCentret ved SDU i Odense Rune Mastrup Lauridsen mener, at tingene hænger sammen. For ham og de andre vejledere er det næsten umuligt ikke at tale økonomi, når de taler med de studerende om andre forhold.

Vi taler med studerende om deres studiemæssige udfordringer, men selvfølgelig også de personlige forhold som påvirker studierne. Det kan være familieforhold, psykiske problemer og naturligvis også økonomiske problemer

På Syddansk Universitet i Odense har man foreløbig ingen planer om at tilbyde økonomisk hjælp til de studerende. På Københavns Universitet har man tidligere forsøgt sig med en medarbejder på SU-kontoret. En ordning der ifølge Studieleder på SDU i Odense Per Christian Andersen ikke var nogen succes. Men han erkender samtidig, at når der optages flere unge på de danske universiteter, så bør rådgivningen ideelt set også udvides.

”Jo, i den bedste af alle verdener bør rådgivningen udvides, men det handler også om ressourcer og prioriteringer,” siger Per Andersen.

[faktabox header=”Fem finans-fif”]

Studenterrådgivningens Mette Rosenvel giver her fem gode råd til, hvordan du undgår at hænge med mulen, når du kigger på dit kontoudtog. Alle rådene har to ting til fælles: De er kedelige – men effektive.

  • Læg et budget. Få styr på dine udgifter og indtægter og find det rådighedsbeløb, du har hver måned. Så er du godt i gang.
  • Drop dankortet. Dankortets vidunderlige kredit har muligvis reddet en dans eller to i byen, men risikoen for at forbruget løber løbsk er faretruende. Udskift det med et hævekort og hæv dine penge, så du ved, hvad du bruger.
  • SU-lån. Det er aldrig verdens bedste løsning at gældsætte sig, men et SU-lån har en god rente og skal først betales tilbage, når du er færdig med at studere. Det er samtidig farligt at basere sin økonomi udelukkende på et studiejob. Hvis jobbet ryger, er du på den.
  • Undgå forbrugslån. Undgå de dyre forbrugs- og kviklån, hvor renten er skyhøj. Hvis du skal låne penge, så tag et SU-lån.
  • Bo sammen med en anden. Der er penge at spare, hvis du ikke bor alene. Flyt sammen med en kammerat eller på kollegium og bo billigere. Det giver samtidig en mulighed for at deles om andre basale udgifter som vaskepulver, kaffe og andre fornøjelige ting. [/faktabox]

 

The following two tabs change content below.

Mads Frimann