Som så mange andre studerende har Mikkel Hviid Hansen kun få kvadratmeter at brede sig på derhjemme. Til gengæld har hans et-værelses også to hjul og et fortelt.

Solen står højt over minigolfbanen. Mikkel Hviid Hansen har smidt trøjen og ligger i græsset på et par havestolshynder og læser en bog. Han rejser sig smilende og byder velkommen til det, der har været hans hjem, siden han i sensommeren blev optaget på idrætsstudiet på Syddansk Universitet.

En gammel campingvogn. Den står parkeret på en campingplads i udkanten af Odense, indtil han får lov at flytte ind på sit kollegieværelse til oktober.

”Det er mine bedsteforældres campingvogn. De har haft den lige så lang tid, jeg kan huske. Og så spurgte jeg, om jeg ikke kunne låne den i halvanden måneds tid. Det kunne sagtens lade sig gøre. Mine forældre kørte den herop og fik sat det hele på plads. Det er dejligt nemt at gøre det på den måde. Den er ikke så stor. Men den er fin nok.”

Foto: Simon Johansen

Mikkel Hviid Hansen er ikke den eneste studerende, der har valgt at flytte i campingvogn, mens han venter på sin lejlighed. Personalet på pladsen mener, at der bor omkring ti studerende. Men Mikkel Hviid Hansen har endnu ikke haft så meget med dem at gøre.

”Jeg har mødt en enkelt anden studerende herude. Jeg ved ikke lige, hvor hun bor henne. Men jeg har hørt, at der er flere rundt omkring på pladsen. Så der skulle være flere, der har fået samme ide.”

”Jeg har snakket med nogle af mine venner, og de har aldrig tænkt tanken om at bo i campingvogn. Men det var egentlig min første indskydelse, da jeg vidste, at jeg ikke kunne flytte ind i min lejlighed med det samme. Jeg ved ikke hvorfor.”

”Jeg har været meget på campingferie, da jeg var lille. Så måske har det noget med dét at gøre. Men folk er blevet overraskede over ideen. De synes, det er en fed ide. De spørger mig også, ’Hvordan kan du leve i en campingvogn?’ Men det er meget hyggeligt.”

 

Foto: Simon Johansen

Velkommen. Campingpladsen er inddelt i små stisystemer med navne som ”Klods Hans” og ”Lille Klaus”. Mikkel Hviid Hansen bor på Svinedrengen nummer 216.

Foto: Simon Johansen

”Her er forteltet. Der kan man sidde i læ for vejr og vind. Jeg havde en kammerat sovende på et tidspunkt, og så brugte vi det meget til at sidde og spise udenfor. Det larmer godt nok en hel del, når det regner, men sådan er det jo.”

”Det minder meget om dengang, jeg var mindre og tog med mine forældre på camping. Vi har været rundt i hele Danmark. Så jeg kan godt begå mig på en campingplads.”

Simon Johansen

Alt er mindre i en campingvogn. Men køleskabet kan lige rumme det mest essentielle.

”Der er noget vand, og der er nogle øl i bunden, selvfølgelig. Det skal der være. Og så er der ikke så meget andet. Jo, der er lidt mayonnaise, fra da jeg lavede tunsalat den anden dag.”

Foto: Simon Johansen

”Jeg sidder som regel her i sofaen med computeren, hvis der er en opgave, jeg skal lave. Og jeg læser udenfor, hvis vejret er godt. Der er også en fællesstue deroppe, hvis det går helt galt.”

”Det eneste problem er, når man skal i bad eller et eller andet, så er man nødt til at låse det hele af. Jeg har jo min computer derinde og så videre. Men det er flinke mennesker, der er her.”

Foto: Simon Johansen

Turisterne kommer hinanden ved på pladsen. Mikkel Hviid Hansen har ikke så meget med sine naboer at gøre. Men hvis han har lyst til at se nogle venner, cykler han enten ind til byen eller inviterer folk hjem i vognen til en øl.

”Jeg har aldrig prøvet at bo på kollegium eller i lejlighed. Men jeg kunne da forestille mig, at der er mange flere unge mennesker sådan et sted, end der er her. Lidt mere socialt. Man er meget for sig selv herinde.”

”Altså, jeg glæder mig til at komme hen på kollegiet, lad mig sige det sådan. Jeg glæder mig til at kunne sige, ’det her er mit’. Det er ikke mine egne ting, der står i campingvognen. Så jeg glæder mig til at komme ind i et rum, hvor alt er mit.”

Foto: Simon Johansen

Mikkel Hviid Hansen kanter sit veltrænede korpus rundt om det lille spise-/arbejdsbord, som kan laves til en ekstraseng sammen med siddepladserne. Han fylder godt op i vognen, men han har endnu ikke udviklet klaustrofobi.

”Jeg kan stå oprejst derinde. Det er meget vigtigt for mig. Det kniber lidt med at ligge udstrakt i sengen. Så må man ligge diagonalt. Men det klarer man sagtens.”

”Jeg har camperet i den campingvogn, lige så lang tid jeg kan huske. Og nu er jeg endt med at bo i den,” siger han og griner.

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)