Unge kender ikke deres rettigheder godt nok, når de flytter i lejebolig. Derfor har Lejernes Landsorganisation nedfældet fem gode råd, der skal spare de unge lejere for unødigt besvær og ekstra omkostninger.

Gode råd er dyre, siger man. Men det behøver de ikke at være, hvis man vel at mærke søger dem i god tid.

Det er grunden til, at Lejernes Landsorganisation (LLO) i samarbejde med en række studenterorganisationer for nylig udgav en pamflet med fem gode råd til studerende. De unge førstegangslejere kender typisk ikke deres rettigheder, mener sagsbehandler hos LLO Fyn Jan Holm Jensen. Og hans postkasse bugner ikke ligefrem af henvendelser fra studerende.

”Det er faktisk forbavsende få. Og hvis vi får henvendelser fra studerende, så er det som regel i forbindelse med fraflytning. Vi vil egentlig hellere have kontakt med dem ved indflytning, for det er jo der, man kan planlægge sin fraflytning,” fortæller Jan Holm Jensen.

Han tror, at flere unge ville henvende sig, hvis de kendte lejeloven bedre. Og det skal pamfletten med de fem råd hjælpe dem til.

[linkbox link=”http://www.lejerneslo.dk/” beskrivelse=”Læs mere på Lejernes Landsorganisations hjemmeside”][/linkbox]

Tjek kontrakten

Et typisk problem er, at den studerende har skrevet under på, at en lejlighed var nyistandsat, da man flyttede ind, selvom den ikke var det. Når man så skal flytte ud igen, har udlejeren loven på sin side, og den studerende har ofte ingen beviser på, at kontrakten lovede mere, end den kunne holde.

Derfor skal man sørge for at notere alle fejl og mangler ved indflytningen og oplyse dem til udlejeren inden 14 dage. Og hellere for meget end for lidt mener Jan Holm Jensen.

”Man kan altid fjerne ting fra mangellisten. Men efter 14 dage kan man ikke tilføje mere. Og så skal man sørge for at tage billeder og lægge dem ind på en cd, for så ændrer datoen sig ikke.”

Det kan virke omstændigt, men det betaler sig ofte i længden. Ellers kan man risikere at hæfte for en istandsættelse, som udlejeren egentlig selv burde betale.

Går den, så går den

Et andet råd fra pamfletten lyder, at man skal være opmærksom på, om man betaler for meget i husleje. Mange udlejere har købt hus eller lejlighed, før boligboblen brast. Men det er ikke lejeren, der skal betale for udlejerens dyre lån, siger Jan Holm Jensen.

Udlejer tænker typisk, at går den, så går den. Hvis han kan leje en lejlighed ud til 700 kroner per kvadratmeter, så er der ingen grund til at sætte den ned til 600.

Andre udlejere kender reglerne så godt, at de spekulerer i kun at sætte lejen en lille smule for højt. I en eventuel retssag kan huslejen kun blive nedsat, hvis den som udgangspunkt er mindst 12-13 procent for høj. Derfor er det Jan Holm Jensens erfaring, at nogle udlejere systematisk sætter huslejen 9-10 procent for højt. I de tilfælde kan retten ikke gøre andet end at konstatere, at lejen er for høj, men ikke væsentligt for høj.

Hvis man har en mistanke om, at man betaler for meget i husleje, kan man henvende sig til LLO og få en vurdering. Man kan også kontakte huslejenævnet i sin kommune. Henvender man sig senest et år efter indflytningen, kan man få tilbagebetalt alt det, man har betalt for meget med tilbagevirkende kraft.

De tre øvrige råd fra den lille udgivelse lyder, at man skal passe på falske annoncører, sørge for at få alles underskrift på kontrakten, hvis man bor i en delelejlighed, og sidst men ikke mindst skal man huske at betale sin husleje til tiden.

Pamfletten med de fem gode råd burde være tilgængelig på landets forskellige universiteter.

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)