Hvis du læser jura, kan du godt forvente at bruge mere end 3000 kroner på dine studiebøger – per semester vel at mærke. RUST har taget turen rundt i bøgernes fødekæde for at finde årsagen til, at dine studiebøger koster, hvad de gør.

Sidste år offentliggjorde Universitets- og Bygningsstyrelsen en undersøgelse, der kortlagde, hvor mange penge de universitetsstuderende i Danmark må slippe, når de køber studiebøger op til et nyt semester. De studerende, der bruger flest penge på deres studiebøger, læser jura.

Ifølge undersøgelsen bruger en jurastuderende i gennemsnit 3402 kroner per semester på lærebøger. Herefter kommer de studerende fra medicin, der må hoste op med 2546 kroner. Studerer du almen erhvervsøkonomi (HA) eller statskundskab, kan du nøjes med i omegnen af 2000 kroner.

Det får de studerende til at tænke kreativt

Mads Søndergaard læser medicin på 7. semester. Han er bekendt med, at ældre studerende råder nye årgange til ikke at købe visse studiebøger. Deres erfaringer er, at nogle bøger simpelthen er unødvendige.

”Man vejleder selvfølgelig folk i, hvad der er mest smart at købe. Der er tilfælde, hvor det er bedre, at du bare kommer til forelæsningen og hører efter i stedet for at læse to kapitler i en bog, der koster 800 kroner,” siger Mads Søndergaard.

En anden medicinstuderende, en 22-årig kvinde, der netop er begyndt på 3. semester, fortæller til RUST, at underviseren i faget sundhedspsykologi gjorde det valgfrit for de studerende, om de ville købe undervisningsbogen eller ej. Inden da havde underviseren oplyst, at det var ganske få kapitler, der skulle læses i den pågældende bog. Den 22-årige har ikke ønsket at stå frem med navn af hensyn til hendes forhold til forelæserne.

”Der er nogle bøger, jeg ikke har købt, fordi de er for dyre og unødvendige,” fortæller den 22-årige medicinstuderende.

”Jeg krummer tæer”

I studenterboghandlen på SDU i Odense kan daglig leder, Susanne Jørgensen, godt forstå, hvis de studerende føler, at de bruger mange penge på at købe bøger.

 ”Du sidder jo nærmest og krummer tæer, når du skal til at regne på, hvad bøgerne skal koste.”

Susanne Jørgensen har været i Studieboghandelen i 14 år. Hun kan godt huske dengang, hvor personalet rystede på hovedet, når en bog kostede 500 kroner.

”I dag er det jo nærmest unormalt, hvis ikke den koster mere. Jeg kan sagtens forstå, at de studerende synes, det er mange penge. Men vi gør så meget, vi kan, for at gøre det så billigt som muligt,” forsikrer hun.

Ifølge Susanne Jørgensen er det de udenlandske udgivelser, der stiger i pris. Det største udenlandske forlag i Studenterboghandelens sortiment er engelske Pearson. Susanne Jørgensen oplyser, at deres bøger i gennemsnit stiger med mellem tre og fem procent om året.

Et marked for sig

[quotebox]Studiebøgerne bliver jo aldrig styret af efterspørgsel. Det er underviserne og forlagene, der finder de studerendes lærebøger. Og så os der afsætter[/quotebox]

Markedet omkring studiebøger er i øvrigt noget for sig. Det er nemlig et marked, der ikke er styret af efterspørgsel fra de studerende. Det er underviseren, der i samspil med forlaget udvælger de bøger, de studerende skal læse. Kunderne er med andre ord tvunget til at købe.

”Studiebøgerne bliver jo aldrig styret af efterspørgsel. Det er underviserne og forlagene, der finder de studerendes lærebøger. Og så os der afsætter,” fortæller Susanne Jørgensen.

Samtidig har Danmark verdens højeste bogmoms på 25 procent

Der er også et andet faktum, der bekræfter, at bogmarkedet ikke er som markeder er flest. Fra 1837 til 2001 var der faste bogpriser i Danmark. Forlagene satte prisen, og boghandlerne havde monopol på at sælge bøgerne. I 2001 blev branchen pålagt en liberalisering, og boghandlerens monopol blev ophævet. Nu blev det pludselig muligt at købe romaner i Fakta.

Umiddelbart skulle det lyde fordelagtigt for kunderne. Problemet er bare, at forlagene stort set kun konkurrerer inden for top 200 på bestsellerlisten. Forlagene er kommet i priskrig om bestsellerne, så der skal findes en ekstra indtægt et andet sted. Derfor sætter de i nogle tilfælde de mere smalle udgivelser, som lærebøger, op i pris.

Frygter musik- og filmbranchens skæbne

Susanne Jørgensen var også med for fire år siden, da boghandelen begyndte at sælge e-bøger. Dengang forsøgte man at være med på den nye bølge, der skulle skylle ind over landets universiteter. Det viste sig dog hurtigt, at der manglede vilje fra både forlag og studerende til at satse på e-bøger. I dag fylder e-bøgerne mindre end tre procent af Studenterboghandelens sortiment. Og det på trods af at en e-bog typisk er 10 til 20 procent billigere end en gammeldags papirbog. Antallet af e-bøger vil dog være omkring syv procent næste år, anslår Susanne Jørgensen.

Niels Elbæk er mellemmanden, der i sit job som formand for de danske studiebogladers sammenslutning, Campus Book Service, forhandler priser med forlagene på vegne af boghandlerne. Han kender godt til forlagenes berøringsangst, når det gælder e-bøger.

”Jeg tror, forlagene er hunderædde for at ende som musik- og filmbranchen. Lige så snart du tager et fysisk medie og digitaliserer det, så frygter udgiverne, at den bliver gratis tilgængelig,” vurderer Niels Elbæk.

De forlag, han forhandler med, har vidt forskellige tilgange til e-bogen.

”Der er ingen, der kan gennemskue økonomien i det. Jeg forhandler med alle de store, internationale forlag, og her er meldingen alt fra at nægte at afskaffe den fysiske bog til dem, der satser udelukkende på e-bøger.”

E-bogen kommer – om lidt

Syddansk Universitets største udenlandske forlag, Pearson, tilbyder kun e-bøger som en kode, du kan få, når du har købt den fysiske bog. Men det vil ændre sig i fremtiden. Det fortæller Richard Puttock, Senior Account Manager for Pearson i Danmark.

”Brugen af e-bøger hos universiteterne er meget lille, men det kommer til at ændre sig markant. Vores studerende kommer til at kunne leje en e-bog, så man har den på sin computer i et år, inden den sletter sig selv igen. Jeg tror, vi har lært af de fejl, musik- og filmbranchen har begået. Det håber vi i hvert fald,” fortæller han og meddeler samtidig, at efterspørgslen på e-bøger er markant stigende.

I 2007 slog en række forlag som McGraw-Hill, Cengage Learning, Bedford og Pearson sig sammen og lavede internetsiden CourseSmart. Her kan de studerende leje e-bøger, og tendensen er klar:

”Hvis du kigger på CourseSmart, så er e-bøgerne typisk 30 til 40 procent billigere end samme udgivelse, der er trykt på papir,” siger Richard Puttock.

Han anslår, at alle Pearson-udgivelser vil være tilgængelige som e-bøger om to år. At e-bogssalget for alvor skydes i gang nu skyldes mest af alt, at underviserne ikke tidligere har berettet om nogen efterspørgsel hos de studerende. Nu kan Richard Puttock mærke på den feedback, han får fra underviserne, at de studerende vil have e-bøger.

Men det er jo de studerende, der er kunder og dem, som betaler i sidste ende. Var det ikke bedre at spørge dem i stedet for deres undervisere?

”Jeg vil meget gerne have mere kontakt med de studerende, men det er meget svært. Jeg har forsøgt, men den feedback, jeg har fået, er meget sparsom. Jeg får aldrig kontakt til mine reelle kunder, det er rigtigt nok. Men så er det en professors opgave at vælge det bedste og mest nødvendige på de studerendes vegne,” slutter Richard Puttock.

The following two tabs change content below.

Mads Frimann