Andreas går på SDU og har boet i Odense hele sit liv. Alan er flyttet flere tusinde kilometer væk fra sin familie for at gå på det amerikanske superuniversitetet Harvard. De lever to meget forskellige liv, men de har alligevel mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. RUST har talt med danske Andreas og amerikanske Alan om alt fra fritid til fremtid.

[faktabox align=”right”]Denne artikel er den første af to om det danske og det amerikanske uddannelsessystem, om forskelle og ligheder, om penge og fremtidsudsigter. Læs den anden artikel[/faktabox]

”Tænk på en almindelig collegefyrs fritid, træk nogle timer fra og læg en smule nørd til”.

Sådan beskriver 20-årige Alan Montelongo sin fritid på Harvard University, hvor han til daglig læser engelsk på femte semester. Alan er en af de få, der er sluppet gennem nåleøjet til Harvard – et universitet kendt for sin evne til at producere fremtidige præsidenter og milliardærer, men også for at stille ekstremt høje krav til sine studerende.

Alan indrømmer da også, at han nok har mindre fritid end de fleste andre collegestuderende, og at evnen til at prioritere er en vigtig del af det at gå på Harvard.

Harvard University. Foto: Madeleine Holland

Da han var bare 18 år, flyttede han fra sine forældres hjem i det sydlige Texas til staten Massachusetts for at begynde på Harvard. I danske øjne kan det måske virke som en stor omvæltning at skulle flytte så langt væk fra sine forældre i så ung en alder, men i USA er det almindeligt, at 18-19-årige flytter til en anden stat for at gå på college. Alan følte det som en frihed at kunne udforske det nordøstlige USA uden forældrenes begrænsninger, og han har aldrig haft hjemve.

”Jeg vidste jo, at dét at bo langt væk fra mine forældre var en del af collegeoplevelsen”, forklarer han.

På den anden side af Atlanterhavet – nærmere præcist på SDU’s campus i Odense – sidder 23-årige Andreas Thomsen. Han har haft sin daglige gang på SDU det sidste års tid, hvor han har læst engelsk, og nu begynder han på tredje semester efter sommerferien. Andreas kan lide at gå på SDU, og han kalder det ”et sted i udvikling” på grund af dets evne til at ændre faciliteterne til fordel for de studerende.

Han er vokset op i Odense hos sin familie og bor nu på kollegium i samme by. Andreas minder i store træk om mange andre danske universitetsstuderende, der jonglerer rundt med studie og fritidsaktiviteter og forsøger at få tid til det hele.

 20 timer på ét fag

Tid har amerikanske Alan sjældent nok af. ”Arbejdsbyrden er ikke for folk med dårligt hjerte”, siger han selv og fortæller, at han ser den overvældende mængde af forberedelse som Harvards dårligste egenskab. Selv bruger han op mod 30 timer om ugen på at forberede sig til de 8 timers undervisning, han typisk har om ugen per semester.

Afhængig af hvilket fag man tager, kan man bruge 14 timer om ugen på ét fag og 7 på et andet. Jeg har oplevet begge dele”, siger Alan og fortsætter, ”på mit andet år tog jeg et fag i computerprogrammering uden at have nogen tidligere erfaring. Jeg endte med at bruge op mod 20 timer om ugen på forberedelse

I et litteraturfag har Alan ligeledes prøvet at skulle læse 400 sider eller mere til hver uge, men ”det er dog ikke så slemt, som det lyder”, forklarer han.

Ifølge lektor på SDU’s Center for Amerikanske Studier, Jørn Brøndal, hviler der et meget stort pres på de amerikanske studerende.

[quotebox]Harvard er creme de la creme af universiteter i hele verden. Det ligger altid nummer 1. Harvard er bare et fantastisk universitet[/quotebox]

”Harvard er creme de la creme af universiteter i hele verden. Det ligger altid nummer 1. Harvard er bare et fantastisk universitet”, siger Jørn Brøndal, som selv har studeret i USA.

Han forklarer, at de danske studerende er meget ambitiøse og klarer sig glimrende, når de kommer ud i verden, men at de måske har en tendens til at tage tingene lidt mere for givet end de amerikanske studerende.

I Danmark er der en tendens til, at de studerende godt kan lade være med at komme til timerne, og at de sidder og går på Facebook. I USA, især på kandidatniveau, er der en forskel i indstillingen. Hvis man for eksempel læser en kandidat i USA, skriver man til underviseren og fortæller, at man ikke kan komme til timen

Også tid til leg

På trods af det store pres på de amerikanske studerende har de også et større fokus på socialt fællesskab derovre, mener Jørn Brøndal.

”I USA finder de studerende deres primære venner på universitetet. Der er bedre sociale rammer derovre, hvor mange mødes hver weekend og for eksempel spiller softball om søndagen”.

Amerikanske Alan bruger da også en del af sin sparsomme fritid på venner og sociale sportsgrene. Han gør meget ud af at deltage i en række såkaldte ’extracurricular’-aktiviteter (aktiviteter på skolen, der ikke hører med til undervisningen, red.), da han godt kan lide at være social og lære nye mennesker at kende.

Alan er både med på Harvards ultimate frisbee-hold og en del af Harvard Model Congress, som arrangerer imiterede kongresmøder for gymnasieelever forskellige steder i verden. Derudover sidder han i bestyrelsen for det store hus, som han og 400 andre studerende bor i på Harvard Campus, og han bruger nogle timer om ugen på sport som roning og basketball.

Men han har også interesser, der kræver knap så meget energi.

”Jeg kan godt lide at spille videospil, at se tv og at dyrke sport. Men på Harvard er jeg nødt til at sætte begrænsninger for, hvor lang tid hver aktivitet tager”, fortæller han. ”Jeg ser aldrig tv i mere end 2 timer om dagen. Faktisk er det nok nærmere 2-3 timer om ugen”.

Ligesom Alan kan danske Andreas også godt lide at se film og tv.

”Jeg er forholdsvis interesseret i film, så det har jeg brugt en del tid på. Det er nemt at sætte en film på eller se en tv-serie, hver gang man ikke har andet at lave, så det bliver nok til en 2-3 timer om dagen”.

Andreas bruger desuden omkring 6 timer om ugen på at løbe eller spille fodbold med folk fra studiet. Han sætter det sociale fællesskab højt i sit liv som studerende, og han synes, at de sociale aktiviteter er en af SDU’s største forcer.

”SDU har et rigtig godt studiemiljø og en masse gode tilbud. De forsøger meget at få folk til at lære hinanden at kende med studiestartsfester og så videre”, siger Andreas og smiler. ”Det har overrasket mig, at der er så meget fællesskab, og det synes jeg er helt vildt fedt og har gjort det endnu sjovere at læse herude”.

Penge og selvoptagethed

Når man spørger Andreas, hvad han tror, er den største forskel på danske og amerikanske universiteter, svarer han i første omgang ’fagligheden’.

”Jeg vil tro, at der er et større fokus på faglighed. I hvert fald hvis man snakker Harvard. Men jeg ved så ikke, om de har det studiemiljø, som vi har her. På danske universiteter forsøger man at skabe et meget aktivt socialt miljø, hvor det ikke kun går op i at terpe og komme frem i verden. Her prøver man også at komme hinanden ved”.< /p>

Amerikanske Alan tror ikke, at de faglige forskelle mellem danske og amerikanske universiteter er særlig store. Han lægger i stedet fokus på de stereotyper, som mange forbinder med amerikanere og harvardstuderende.

”Selvom nogle amerikanske borgere passer ind i nogle af stereotyperne, er der mange af os, der ikke gør. Det at studere på Harvard medfører også nogle associationer såsom selvoptagethed og rigdom. Med de labels er vi rimelig bevidste om, hvordan vi opfører os, og hvordan vi fortæller andre, at vi går på Harvard”.

Og spørger man lektor Jørn Brøndal, har penge da også en del at sige, hvis man vil optages på et amerikansk universitet.

”En af de største forskelle på at studere i Danmark og i USA er, at man betaler i USA. Det betyder, at der i USA er mindre fokus på den sociale arv, hvor man herhjemme forsøger at give alle en chance. Her handler det ikke om penge, men om hvem der er dygtigst”.

Harvard University. Foto: Steel Wool

I forbindelse med Harvard mener Jørn Brøndal dog også, at begavelse spiller en rolle.

”På de store universiteter som Harvard, Princeton og Yale er de studerende selvfølgelig utrolig dygtige. For at komme ind på Harvard skal man virkelig have præsteret noget i forvejen. Men der er også nogle derovre, der ikke får chancen, selvom de har talentet, fordi de ikke kan betale”.

Sammenlignet med danske forhold kan den amerikanske ansøgningsproces virke en smule uoverskuelig med sine krav om både ansøgningsgebyr, nationale standardtests, ansøgningsessays og anbefalinger fra tidligere undervisere. Men Alan synes ikke, at det amerikanske system er for strengt.

Jeg synes, det er nødvendigt. Hvis en studerende vil læse på et topuniversitet, hvorfor skulle han eller hun så forvente at knokle mindre for det? Hvis ansøgningsprocessen var nem, så ville alle søge ind og sænke det generelle niveau for de studerende

Jurist eller lottomillionær

Hjemme i Danmark nyder Andreas at læse på SDU, og han ved endnu ikke, hvad han vil, når han er færdig med sin bachelor. Han er glad for, at engelskstudiet består af mange forskellige grene, for så har han mulighederne åbne, hvis han vil læse kommunikation eller amerikanske studier, som er nogle af de veje, han har overvejet at gå. I USA er Alan mere afklaret.

”Min plan er at fortsætte min uddannelse på jurastudiet. Det er stadig et mysterium, hvilken del af jura jeg kunne tænke mig at læse, men jeg hælder lidt til at blive forsvarsadvokat. Måske ligger det lidt i kortene. Altså, min far er advokat, min mor er advokat, min søster er ved at være færdig som jurist, og min bror er lige blevet optaget på jurastudiet på Stanford University. Jeg har dog aldrig følt mig presset til at følge i min families fodspor. Min mor forsøgte faktisk at tale min bror, min søster og mig fra at blive jurister. Men det har været jura i et stykke tid. Enten dét eller jeg vinder i lotto.”

The following two tabs change content below.

Nanna Munk

Nyeste indlæg af Nanna Munk (se alle)