Lotte Grigel, håndboldspiller

  • Bog: Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge
    Min yndlingsbog er uden tvivl “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafón. Jeg mener, at det er skønlitteratur i sin bedste form. Det er nogle år siden, jeg læste den første gang. Jeg var på ferie i Paris, og allerede efter de første par sider var jeg solgt. Det skyldes blandt andet hovedpersonen, en ung mand ved navn Daniel. Man følger ham gennem mange af livets uundgåelige op- og nedture, og derfor kommer man helt automatisk til at holde af ham. Jeg elsker mystikken, bogen besidder, dog skal det nævnes, at den skal læses med et åbent sind.
  • Album: Kings of Leon: Only by the Night
    Yndlingsalbummet er “Only by the Night” af Kings of Leon. Der er ikke så meget at sige, udover at det bare er et virkelig godt album, som jeg aldrig bliver træt af. Jeg var til koncert med dem i Forum for et par år siden, og det var en af de bedste koncertoplevelser, jeg har haft.
  • Film: Notting Hill
    Jeg har svært ved at udpege en enkelt film, som er min yndlings – der findes ret mange gode. Jeg er en sucker for happy endings, men hvem er ikke det? Notting Hill er nok den film, jeg har set flest gange, og den er stadig god. Så det er et ret godt bud på en favorit.

Stina Mickiewicz Larsen, Marketing, Branding og Kommunikation, SDU Odense

  • Bog: Siri Hustvedt: Det jeg elskede
    I løbet af romanens første halvdel fik jeg lyst til selv at opleve det New York’er kunstmiljø, som handlingen udspilles i. Stemningen er hyggelig og beskrivelsen af kunstprojekterne så interessante. Stemningen ændrer sig dog midtvejs, hvor fokus begynder at kredse om ”det onde” i mennesket. Man følger, hvordan hovedpersonens søn, Mark, udvikler sig til en psykopat og udfører meningsløse, ondskabsfulde gerninger, til dels under dække af at være kunst. På den måde sættes hele kunstbegrebet til kritisk debat. Som læser forarges og fascineres man af Marks gerninger på én og samme tid. Man leder efter en mening med, hvorfor han gør, som han gør, men finder den ikke.
  • Album: Blue Foundation: Sweep of Days
    Kirstine Stubbe Teglbjergs stemme er så fin og fortryllende, og sammen med en blanding af akustiske instrumenter, elektroniske toner og scratch bliver den endnu mere lækker. Jeg købte albummet, da jeg gik i gymnasiet, og jeg har lyttet til det utallige gange på mit gamle værelse, og så minder den mig også om vandpibeaftener hos min veninde. Jeg synes, stemningen på albummet er en blanding af lys og så lidt sørgelig. Men den er sørgelig på en smuk, rørende og ikke-deprimerende måde.
  • Film: Burn after reading
    De fleste har nok set den, men derfor anbefaler jeg den lige alligevel. Den rammer lige præcis det sted på plathedsskalaen, hvor jeg synes, det er rigtig sjovt. I løbet af filmen tørner det seriøse sammen med det komplet useriøse, da den naive kvindelige fitnessinstruktør sammen med sin lige lovlig friske kollega (Brad Pitt, som spiller fantastisk) forsøger at presse penge ud af CIA. De to fitnesstosser har fuldstændig misforstået situationen og afpresser med totalt værdiløse papirer, men det sætter alligevel en masse aktioner i gang og får store konsekvenser. Filmen viser så fint, hvordan tilfældige udsagn kan være med til at konstruere virkeligheden.

 

The following two tabs change content below.

Mads Frimann