Enhedslisten lufter muligheden for at indføre et loft over universiteternes udgifter til markedsføring. ”Det er jo skruen uden ende”, mener Pernille Skipper.

Pernille Skipper (EL) har bedt uddannelsesminister Morten Østergaard (R) om en opgørelse over, hvor mange penge universiteterne bruger på markedsføring. Pernille Skipper er medlem af Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU), og hun er bekymret for, at konkurrencen om de studerende får universiteterne til at intensivere markedsføringen.

”Vi har stillet spørgsmålet simpelthen for at få et overblik over, hvor mange penge der bliver brugt på det, fordi vi har en fornemmelse af, at der bliver brugt for mange. Altså, at der bliver brugt for mange af de penge og midler, som vi politisk sætter af til at lave uddannelse”, siger hun.

Morten Østergaard har nu bedt de otte universiteter om hver især at udarbejde en oversigt over udgifterne til markedsføring. Hvis det viser sig, at udgifterne vokser, mener Pernille Skipper, at det kan blive nødvendigt at indføre et loft over udgifterne fra politisk side.

”Det er jo skruen uden ende. Vi må indse, at universiteterne konkurrerer mod hinanden for at tiltrække studerende, og hvis det ene universitet bliver ved med at bruge flere og flere penge på markedsføring, så vil de andre selvfølgelig føle sig presset til det, og det vil gå ud over kvaliteten. De penge hører jo til på uddannelserne”

Nanna Westerby (SF) stillede sidste år et lignende spørgsmål til ministeren, og her fremgik det af resultatet, at universiteterne har vidt forskellige definitioner af, hvad der kan betegnes som markedsføring. Skal man eksempelvis medregne udgifter til åbent hus-arrangementer og tryk af pjecer?

Det er derfor svært at sammenligne tallene fra de forskellige universiteter, og Pernille Skipper mener, der kan være brug for, at politikerne definerer begrebet ”markedsføring” for universiteterne. På den måde vil det også blive lettere at indføre et loft over udgifterne, hvis det viser sig, at de er for høje, mener hun.

En grundlæggende forskellige opfattelse

På Syddansk Universitet mener formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, at man skal passe på med at detailstyre alt for meget fra Folketingets side. Markedsføringsudgifterne må ikke blive alt for høje, men det må være op til universiteterne at vurdere, hvor grænsen går, synes han.

”Det er vigtigt for et universitet som Syddansk Universitet, der har mange små campus rundt omkring, at kunne tiltrække studerende, også i Udkantsdanmark, og gøre opmærksom på, at der er uddannelse derude også. Sådan at de lokale ved, at de ikke behøver flytte til hovedstaden for at få en uddannelse”.

Et loft over markedsføringsudgifterne vil kunne føre til en skævvridning i fordelingen af ansøgere til universiteterne, mener Peter Lykkegaard Hansen. Ideen falder heller ikke umiddelbart i god jord hos Mads Rørvig (V), der også er medlem af FIVU-udvalget.

”Universiteterne prøver jo at tiltrække de bedste studerende ved hjælp af markedsføring, og det, synes jeg, er sundt nok. Den balance tror jeg egentlig, de selv kan finde. Det er vi på Christiansborg ikke nødvendigvis bedre til. Pernille Skipper og jeg har en grundlæggende forskellig opfattelse af konkurrence, og det er nok det, der adskiller os i den her sag”, siger han.

[faktabox header=”Universiteternes udgifter til markedsføring i 2010″]

  • Syddansk Universitet: 6.800.000 kroner
  • Danmarks Tekniske Universitet: 6.500.894 kroner
  • Copenhagen Business School: 6.340.573 kroner
  • Aalborg Universitet: 4.716.352
  • Aarhus Universitet: 4.369.000
  • Københavns Universitet: 3.468.663
  • IT-Universitetet: 3.278.370
  • Roskilde Universitet: 1.145.000
*Beløbene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da hvert universitet har sin egen metode for udregning
*Udgifterne for CBS stammer fra 2009 men burde svare til udgifterne i 2010

[/faktabox]

De hårdeste år i dit liv

Københavns Universitet bruger omkring 3,5 millioner kroner om året på markedsføring af universitetets bachelor- og kandidatuddannelser. Tallet dækker over udgifter til plakater, hængeskilte, avisannoncer, reklamebannere på nettet mv. Udgifter til uddannelsesmesser og åbent hus-arrangementer er ikke medregnet.

Studiechef Claus Nielsen mener, pengene er godt givet ud. Han håber, at universitetets markedsføring kan få ansøgerne til selv at opsøge mere information om uddannelserne ved blandt andet at komme til åbent hus og uddannelsesmesser.

”Det, vi bruger markedsføring til, er, at fortælle, hvad Københavns Universitet er. Og vi gør det sådan set også for, at nogen skal holde op med at tænke på Københavns Universitet”.

Han mener ikke, at universitetet bruger markedsføring til at male et glansbillede i medierne.

”I vores punchline skriver vi endda, ’velkommen til de hårdeste år i dit liv’. Vi producerer ikke sodavand eller chokoladebarer, og derfor bruger vi ikke den form for markedsføring. Der bliver talt meget om studievejledning, og det her er i virkeligheden en måde at få folk til at interessere sig for, hvad de godt kunne tænke sig ud fra en relativt ærlig vinkel”, siger studiechefen. Han understreger, at universitetet naturligvis vil rette sig efter Folketingets beslutning, hvis der bliver indført et loft over udgifterne.

Pengene til markedsføring kommer fra de såkaldte STÅ-indtægter, som gives af staten. Københavns Universitet modtog sidste år næsten 1,7 milliarder kroner i STÅ-indtægter.

Universiteterne har frist til den 20. august til at svare på Morten Østergaards forespørgsel. Herefter vil der gå nogle uger, før han fremlægger sit svar til Pernille Skipper.

 

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)