De videregående uddannelser fylder godt op i medierne, de politiske visioner og de unges bevidsthed. I mellemtiden går det støt nedad for erhvervsuddannelserne.

Imens de almene gymnasier og videregående uddannelser oplever voldsom stigning i ansøgertallet i disse år, går det den modsatte vej for erhvervsuddannelserne.

I 2000 søgte 45 procent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse. I år var det tal faldet til omkring 20 procent af en årgang. I mellemtiden går 70 procent af de unge i dag på det almene gymnasium.

Og det er ikke udtryk for et samfund i balance, mener Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock.

[quotebox]Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser[/quotebox]

”Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser”, siger hun.

Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i stor stil inden for den nærmeste fremtid. Det viser analysen ”Danmarks Kvalifikationsbalance”, som er udarbejdet af tre økonomiprofessorer for Rockwool Fonden. Udviklingen skyldes, at de store årgange er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, samtidig med at de unge i stigende grad vælger erhvervsuddannelserne fra.

I længden kan det komme til at betyde, at store danske virksomheder må flytte produktionen til udlandet, eller at der bliver importeret arbejdskraft fra udlandet, fordi der ikke er nok faglærte arbejdere herhjemme.

Politisk indgriben

Formand for lederne af de Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, ser de svigtende ansøgertal som resultat af en stribe udfordringer på erhvervsuddannelserne. Blandt de mest grundlæggende problemer er et helt generelt imageproblem samt en udbredt mangel på praktikpladser. De studerende risikerer, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan komme i lære, og mange af dem har heller ikke mulighed for at tage et alternativt praktikforløb på uddannelsesstedet.

Han tror ikke på, arbejdsmarkedets parter kan løse problemet uden politisk indgriben.

[quotebox]Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdoms­uddannelses­systemet, der så holder op med at fungere[/quotebox]

”Det er under 10 procent af de danske virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed. Og selv dengang der var flest praktikpladser omkring 2008, var der ikke nok. Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdomsuddannelsessystemet, der så holder op med at fungere”, siger formanden.

Lige nu mangler der i omegnen af 10.000 praktikpladser til de studerende. For at rette op på det foreslår Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, blandt andet, at man udvider princippet om sociale klausuler. Det vil medføre, at private virksomheder, der vinder en udbudsrunde om en offentlig opgave, samtidig forpligter sig til at tage flere elever og lærlinge.

”Det er jo faktisk de små og mellemstore virksomheder, der tager det største kontingent af elever og lærlinge. Der skal vi simpelthen have de store virksomheder med”, siger Troels Ravn.

Men den ide er Mette Bock lodret imod. Selv med offentlige tilskud på næsten 80.000 kroner per elev, en virksomhed tager imod, kan det ofte ikke betale sig at oprette en praktikplads. Flere virksomheder henviser desuden til, at eleverne mangler motivation og engagement.

”Så må vi jo ind på erhvervsskolerne og spørge, hvad det egentlig er, der er årsagen til det. Det er i hvert fald ikke en løsning, at man bare tvinger praktikpladser igennem”, siger Mette Bock.

Stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti

Forud for forårets forliste trepartsforhandlinger stillede regeringen med en række initiativer, der skulle hjælpe med at få erhvervsuddannelserne på ret køl igen. Blandt forslagene lå en ny ”flex-uddannelse” målrettet de svageste elever samt oprettelsen af nogle praktikcentre, hvor virksomheder kan få lov at deles om en elev.

Forhandlingerne brød som bekendt sammen , men regeringen forventer at invitere erhvervsuddannelserne til en række møder efter sommerferien. Her vil der blive set på, hvilke initiativer der skal gennemføres for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

Peter Amstrup ved godt, hvad der står øverst på hans ønskeliste:

”Uddannelsesgarantien. At der bliver en stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti, ligegyldigt hvilken af ungdomsuddannelserne du bliver optaget på”.

Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, er enig. Han ser det som et klart mål for regeringen at få genetableret skolepraktikken, som blev nedlagt under den tidligere regering.

”Vi skal simpelthen have en uddannelsesgaranti. De mennesker, der starter på et grundforløb, skal være sikre på, at de kan fuldføre deres uddannelse” siger Troels Ravn.

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)