SDU og Aalborg Universitet er danmarksmestre i mønsterbrydere, men på SDU er frafaldet større end i Aalborg. Det er ikke nemt at bryde mønstret, men det er heller ikke sådan lige at organisere et universitet.

Der er en stor chance for, at du er det selv. Eller måske din sidekammerat i auditoriet, eller hende der lige har smidt tre kartofler op på tallerkenen i kantinen. Et forsigtigt bud lyder på 65 procent. Så mange af de studerende på Syddansk Universitet er mønsterbrydere, førstegangsakademikere, eller hvad man nu kalder dem. Det er studerende, der kommer fra hjem, hvor mor og far ikke har nogen akademisk baggrund.

[quotebox]Hvis de oplever at løbe hovedet mod muren og ikke at kunne knække koden med at gå på universitetet, så er sandsynligheden for, at de dropper ud desværre relativt stor[/quotebox]

Men det at være mønsterbryder er ikke uden bivirkninger. Flere af dem oplever nemlig en del startvanskeligheder, når de begynder på universitetet. Det kan aflæses på frafaldsstatistikkerne, hvor mønsterbryderne optræder lidt flere gange end de studerende, der har akademikerforældre. I hvert fald på SDU.

”De er meget mere sårbare. Fordi deres forældre ikke har kendskab til institutionerne, har de ikke den samme fortrolighed og føler ikke den samme sikkerhed som de studerende med akademisk baggrund”, siger Martin D. Munk, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

På SDU ved man fra erfaring, at de første måneder er særligt svære for mønsterbryderne. De har ofte ikke den store selvtillid hvad angår livet som studerende og føler sig generelt usikre på, om de overhovedet hører til på en videregående uddannelse.

”Hvis de oplever at løbe hovedet mod muren og ikke at kunne knække koden med at gå på universitetet, så er sandsynligheden for, at de dropper ud desværre relativt stor”, siger Per Christian Andersen, studiechef på Syddansk Universitet.

Det er ikke så farligt

På den anden side af Lillebæltsbroen og små 200 kilometer nordpå ligger Aalborg Universitet. Her er ca. 80 procent af de studerende uden akademisk ophav. Samtidig har de nordjyske studerende den korteste studietid herhjemme. 57 procent af de humanistiske kandidater afslutter deres uddannelser på normeret tid. Til sammenligning ligger tallet på 13 procent på Københavns Universitet. Desuden oplever man ikke det samme frafald blandt mønsterbryderne som på landets øvrige universiteter.

Måske skal forklaringen på successen findes dybt nede i den nordjyske muld. Ifølge studiechef på Aalborg Universitet, Preben Sørensen, er Aalborg et akademisk u-land, og derfor har man været nødt til at indrette strukturen derefter. Der bliver i høj grad lagt vægt på de praktiske opgaver, så teorien er et nytteredskab og uden nogen selvstændig værdi.

”Vi har forsøgt at fjerne alt det finkulturelle og gjort det til en arbejdsplads. Vi fokuserer på, at de ikke skal læse om noget, men til noget. Det skal være sådan, at smeden fra Dronninglund kan sige til sin søn, ’Okay sønnike, prøv du bare det her. Det er måske ikke så farligt’”, forklarer Preben Sørensen.

Og det er ingen tilfældighed, at Aalborg Universitet har oplevet disse positive resultater. For hvis man skal have held med at integrere mønsterbryderne, kan det godt betale sig at tænke over, hvordan uddannelserne er tilrettelagt.

”Frafaldet og den generelle tilfredshed blandt mønsterbryderne handler mere om, hvordan studiet er organiseret og ikke lige så meget om den sociale baggrund. På de klassiske universiteter har de det sværere, fordi de studerende er overladt mere til sig selv. Mønsterbryderne kræver mere vejledning og flere lærere”, siger Martin D. Munk.

En økonomisk håndsrækning

Selvom mønsterbryderne fylder lidt mere i frafaldsstatistikkerne på Syddansk Universitet i forhold til i Aalborg, og selvom Per Christian Andersen gerne vil indrømme, at han misunder det arbejde, de gør i Nordjylland, skal man ikke regne med en organisatorisk revolution på SDU.

[quotebox]Jeg kunne godt tænke mig, at vi politisk lagde en strategi for at bryde den sociale arv. Vi skal være ambitiøse både fra universiteternes, samfundets og fra politisk side[/quotebox]

”Vi udveksler jo ideer med Aalborg Universitet. Men jeg tror ikke, vi kan kopiere det. Det ville der heller ikke komme noget godt ud af”.

I stedet sætter man sin lid til projektet ”De studerende i centrum”. Igennem det vil man styrke studiemiljøet, og her til studiestart har VejledningsCentret planer om en række arrangementer, hvor man vil række ud til dem, der er nye på universitetet. Og så ville det bestemt heller ikke gøre noget, hvis man modtog en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg.

”Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle ressourcer til nogle forløb, hvor vi særligt sætter fokus på det første halve år. For vi ved, at der er større chance for, at de fortsætter, hvis de overlever det. Og hvis regeringen vil nå målsætningen om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, så er det altså særligt her, der skal sættes ind”.

60 procent skal have en videregående uddannelse

I foråret præsenterede regeringen en række planlagte investeringer på uddannelsesområdet. Frem til 2020 skal der bruges 3,5 milliarder kroner på at få flere i gang med en videregående uddannelse. 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent skal have en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse.

Hos Socialdemokraterne har man stor fokus på at få flere af de såkaldte mønsterbrydere i gang med en videregående uddannelse. I hvert fald hvis man spørger Rasmus Prehn, der er formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse.

Står det til ham, finder man gerne nogle flere midler til særligt denne gruppe.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi politisk lagde en strategi for at bryde den sociale arv. Vi skal være ambitiøse både fra universiteternes, samfundets og fra politisk side. Nu håber jeg, vi kan søsætte nogle forskningsprojekter, hvor man undersøger det her, undersøger hvem der har succes, hvad de gør, og så må vi tage de nødvendige politiske beslutninger”.

The following two tabs change content below.

Christian Birk

Nyeste indlæg af Christian Birk (se alle)