Er det mor, far, ens veninde eller karaktererne fra gymnasiet, der skal afgøre, hvad man skal læse? Erfaringerne fra studievejledere på universiteterne tyder på, at andre faktorer end de studerendes egne interesser spiller ind, når der skal vælges studie. Men det kan ende med at blive dyrt for både den studerende og for samfundet.

Flere af de nye studerende på universiteterne herhjemme har ikke sat sig godt nok ind i indholdet på deres studier og i universitetslivet som helhed. Desuden vælger de ofte efter råd fra forældre, venner og efter de mest prestigetunge uddannelser.

Sådan lyder erfaringerne fra de danske universiteters studievejledere. RUST har lavet en undersøgelse blandt fem danske universiteter, og her er meldingen den samme: En række af de nye studerende har andre bevæggrunde end det faglige indhold, når de vælger studie, og så ender det altså ofte med, at de bliver overraskede, når de kommer i gang. Det betyder, at nogle af dem havner i frafaldsstatistikkerne.

[quotebox]De studerende har naturligvis selv ansvaret for at sætte sig ind i uddannelserne. Men overgangen fra at være passiv elev på gymnasiet til at være studerende på et universitet er altså meget svær.[/quotebox]

”Hvis man har valgt sin uddannelse, fordi ens forældre synes, det lyder fornuftigt, og fordi man synes, det er rart ikke at få kritiske bemærkninger til familiefesten, så kan det altså blive svært at finde motivationen, når lokummet brænder, og eksamen trænger sig på”, fortæller Rune Mastrup, studievejleder i Vejledningscentret ved Syddansk Universitet.

Men hvis man har fået det rette eksamensgennemsnit i gymnasiet, kan det måske virke særligt befordrende at bruge det til at komme ind på den uddannelse, man selv – og ens forældre – havde forestillet sig.

”Det er meget ofte, fordi der er prestige i de uddannelser, de vælger. Dem med de rigtig høje snit, de kommer så ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De sværest opnåelige studier. Men de uddannelser er altså ekstremt forskellige. ’Men man skal jo bruge sine karakterer til noget’. Den hører vi tit”, siger Trine Fenger, studievejleder i Vejledningscentret.

Det er ikke kun de studerendes skyld

Selvom man måske har været glad for et enkelt fag i gymnasiet, er det ikke ensbetydende med, at man skal vælge det på universitetet. For der er stor forskel på at læse et fag på gymnasiet og på universitetet, hvor man ofte skal beskæftige sig med det i halvdelen af ens vågne tid.

”Det kan jo godt være, at man syntes, at psykologi på C-niveau på HF var meget sjovt, men der er altså meget stor forskel på psykologi på universitetet og på HF”, siger Claus Nielsen, studiechef og ansvarlig for området Vejledning og Optagelse ved Københavns Universitet.

Sådan en tankegang kan man godt genkende fra nogle af de aarhusianske studerende på Aarhus Universitet, hvor flere af dem bliver overraskede over den generelle struktur på et universitet og i særdeleshed forandringen fra gymnasiet.

Men det er altså ikke kun de studerendes skyld. I hvert fald ikke hvis man spørger Johannes Andersen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han mener især, at universiteterne bør påtage sig en del af ansvaret.

”De studerende har naturligvis selv ansvaret for at sætte sig ind i uddannelserne. Men overgangen fra at være passiv elev på gymnasiet til at være studerende på et universitet er altså meget svær, og universiteterne er slet ikke gode nok til at lære de nye studerende, hvordan det er”.

Det er hårdt arbejde

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, medgiver, at universitetet har en opgave, der skal løses. I den henseende peger han dog på, at man specifikt på SDU har forsøgt at være imødekommende for eventuelle ansøgere. For eksempel tilbyder man muligheden for at ”Prøve en studiedag”. Her kan man komme ud og snuse til undervisningen på SDU, møde elever, undervisere og forskere.

Når det så senere kommer til udvælgelsen af studie, så har de studerende dog det overordnede ansvar ifølge Jens Oddershede. Og i den udvælgelsesproces giver rektor ikke meget for betegnelsen ”drømmestudie”.

Det er vigtigt, at processen bliver baseret på det faglige og ikke på drømmerier. Vi tilbyder studier, og det er hårdt arbejde. Vi tilbyder ikke drømme.

I landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd er man enig i, at de studerende har et ansvar, men det skal de ikke stå ikke alene med. Formand, Torben Holm, mener, at opgaven med at vejlede de studerende må løses i fællesskab. De studerende skal bruge mere tid på at sætte sig ind i uddannelserne, universiteterne skal blive bedre til at bistå de studerende, og så ville det heller ikke gøre noget, hvis politikerne skruede ned for snakken om, at de studerende partout skal hurtigt igennem uddannelsessystemet.

”Vi deler ikke begejstringen for, at man skal hurtigt igennem systemet. Vi vil ikke have hurtige studerende, men dygtige studerende”.

Det afklarede valg

I 2011 udsendte Center for Ungdomsforskning rapporten ”Hvor blev drengene af”. I den blev det blandt andet undersøgt, hvad der spiller ind, når de unge skal tage beslutning om deres videre færd efter endt ungdomsuddannelse. Desuden viste rapporten, at pigerne ofte følte et pres fra blandt andet forældre for at komme videre i uddannelsessystemet, mens drengene gerne ville have tid til at ”finde sig selv”, inden de skulle i gang igen.

”Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man får lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget vægt på de planlagte og instrumentelle valg”, siger Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning, der også er medforfatter til rapporten. Hun efterlyser dertil en bedre understøttelse. Både vejledningsmæssigt og politisk.

Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, er enig i, at det ikke skal være slavepisken, der taler, og hun er også villig til at se på, om der kan frigives ressourcer til mere og bedre vejledning på universitetet, men problemet kan ikke udelukkende løses fra Christiansborg.

”De studerende skal også være klar over, at det har nogle konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis de vælger forkert for ofte. Og så er det altså vigtigt, at mor og far bliver opmærksomme på det forventningspres, de nogle gange kan påføre deres børn”.

The following two tabs change content below.

Christian Birk

Nyeste indlæg af Christian Birk (se alle)