Tænketanken DEA mener, det kan blive nødvendigt med delvis brugerbetaling på kandidatuddannelser i fremtiden.

[boxheader]Hvor enig er du i følgende udsagn?

”Jeg ville være villig til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene gik ubeskåret til at løfte kvaliteten af min uddannelse”.[/boxheader]

Sådan spurgte tænketanken DEA i foråret en række danske kandidatstuderende. Resultatet blev, til tænketankens egen overraskelse, at 29 procent ville være villige til at acceptere afgiften.

DEAs vicedirektør, Bjarne Lundager Jensen, tolkede det dengang som et udtryk for, at der blandt de studerende er ”større villighed til at højne kvaliteten, end man umiddelbart skulle tro”.

Det er ikke første gang, tænketanken forsøger at sætte gang i debatten om brugerbetaling på universiteterne. Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet har tidligere siddet som formand for en arbejdsgruppe under tænketanken DEA, og ifølge hende vil det blive svært at bevare en model for universiteterne, der udelukkende er finansieret gennem skatten.

[quotebox]Vi studerende er åbenbart villige til at gøre snart sagt hvad som helst for at få højnet kvaliteten[/quotebox]

Spørgeskemaundersøgelsen gør dog ikke umiddelbart indtryk på formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm. Han tolker snarere resultatet som et udtryk for en slags desperation blandt de danske studerende.

”Jeg synes, det siger noget om, hvor galt det står til på universiteterne. Vi studerende er åbenbart villige til at gøre snart sagt hvad som helst for at få højnet kvaliteten”, siger han.

I DEAs spørgeskemaundersøgelse bliver afgiftsmodellen præsenteret som et statslån på 5.000 kroner per semester på kandidatuddannelsen, mens det stadig vil være gratis at tage en bachelor. Ifølge DEA ville det betyde 600 millioner kroner ekstra om året til at forbedre undervisningen, hvis afgiften blev indført i dag. Men Torben Holm frygter, at alene tanken om at gældsætte sig vil afholde studerende med en bestemt baggrund fra at tage en kandidatuddannelse.

”Det, der vil ske ud fra det scenarium, er, at alle de faglærte og ufaglærte familiers sønner og døtre vil vælge ikke at tage en videregående eller lang videregående uddannelse, simpelthen fordi empirien fortæller os, at lige netop den her befolkningsgruppe har tendens til ikke at ville gældsætte sig. De bliver simpelthen skræmt af det”.

Social slagside

Heller ikke formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, bryder sig om brugerbetaling som et middel til at løfte kvaliteten af kandidatuddannelserne. Ifølge ham viser erfaringer fra udlandet, at politikerne har en tendens til at se brugerbetaling som et håndtag, der kan skrues op for, når staten skal spare penge.

”Det ville være fristende at sige ja til det (pengene fra brugerbetaling, red.). Men jeg tror ikke på, at regnestykket holder. Jeg tror ikke på, at samfundet ville investere samme mængde, hvis de får en mulighed for at dreje på afgiftsskruen eller på betalingsskruen. Så tror jeg, at man stille og roligt ville reducere værdien af den offentlige del af det”.

Han hæfter sig desuden ved, at de 29 procent, der vil være villige til at acceptere afgiften, ikke er et særligt højt tal, når præmissen i undersøgelsen er, at pengene vil gå ubeskåret til bedre undervisning. Omkring 50 procent vil ikke være villige til at acceptere afgiften, mens resten har svaret hverken eller.

Tænketanken DEA er politisk uafhængig og har ikke noget erklæret mål om, at der skal indføres brugerbetaling på universiteterne. Men det er vigtigt at få liv i debatten, mener Magnus Balslev Jensen, der er konsulent i DEA.

”Vores rolle som tænketank er at starte nogle af de debatter, som er tabubelagte. Og hvis der er en debat, som i særlig grad har været tabubelagt i Danmark i lang tid, så er det debatten om, hvorvidt vi har brug for et opgør med gratisprincippet på uddannelsesområdet”, siger han.

[faktabox]

  • Tænketanken DEA spurgte i foråret 1.679 kandidatstuderende om deres holdning til kvalitet og finansiering i uddannelsessystemet. 1.005 af de adspurgte har svaret.
  • I et spørgsmål svarer 29 procent af de studerende, at de er villige til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene går ubeskåret til bedre undervisning.
  • Kun 18 procent er imidlertid positive over for en generel øget medfinansiering fra de studerende.
  • 78 procent svarer, at kvaliteten af undervisningen er tilfredsstillende, mens 43 procent er tilfredse med antallet af undervisningstimer.
  • I andre lande som Holland og Tyskland betaler universitetsstuderende en undervisningsafgift.
  • Erfaringen fra andre lande viser, at indførslen af brugerbetaling ofte følges af et fald i de statslige bevillinger.
[/faktabox]

Magnus Balslev Jensen mener, debatten ofte er præget af stærke organisationer, som opponerer mod enhver form for brugerbetaling. Men brugerbetaling er ikke én ting, siger han. Der findes forskellige typer af modeller, som har givet forskellige resultater i mange andre lande.

”Der er en tendens til at man i debatten i Danmark ser alle brugerbetalingsmodeller på samme måde. Og så siger man jo så, at de alle sammen forhindrer folk fra lavere sociale grupper i at tage en uddannelse, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Det kommer an på, hvilken model man vælger at indføre, og hvordan man vælger at indføre den. Vi syntes simpelthen, at der trængte til at komme noget evidens ind i debatten om brugerbetaling i Danmark”.

Han medgiver, at brugerbetaling potentielt kan have en social slagside. Men han understreger, at en indførelse af brugerbetaling altid bør gå hånd i hånd med andre initiativer, som kan dæmme op for de potentielle negative konsekvenser.

Det kan eksempelvis være gældsvejledning. Derudover tror Magnus Balslev Jensen, at det en dag kan blive nødvendigt at indføre brugerbetaling på universiteterne, hvis både optagsfrekvens og undervisningsniveau fortsat skal være højt. Og så er det vigtigt at tage debatten i god tid:

”Hvis man bare siger, ’brugerbetaling det kan ikke komme på tale’, så er der altså ikke mange muligheder tilbage for at finansiere en høj kvalitet i uddannelsessystemet. Så er der erhvervslivet, der er måske fonde, der er statslige tilskud, men hvis man af princip afskriver en potentiel finansieringskilde, risikerer man at male sig selv op i et hjørne og langsomt lade kvaliteten dale i stedet for at sikre en tilstrækkelig finansiering. En opgave, som i øvrigt kun vil blive meget sværere i fremtiden”, siger han.

Ineffektiv administration

Umiddelbart er der ingen af Folketingets partier, der støtter en delvist brugerfinansieret model på de danske universiteter. Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock, har tidligere foreslået at fjerne SU’en på kandidatuddannelsen, men hun er ikke tilhænger af en lånefinansieret model.

[quotebox]Vi betragter det som en velfærdsmæssig kronjuvel, at der er fri og lige adgang til vores uddannelsessystem[/quotebox]

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har afvist al snak om brugerbetaling på universiteterne.

”Vi betragter det som en velfærdsmæssig kronjuvel, at der er fri og lige adgang til vores uddannelsessystem. For nogle kan det være nemt nok at skaffe 5.000 kroner til et semester. For andre kan det ikke”, sagde ministeren til Berlingske tidligere på året.

Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, afviser også, at brugerbetaling skulle komme på tale under en eventuel borgerlig regering.

”Grundlæggende set har vi jo den opfattelse, at når vi betaler skat i landet, så er nogle af de goder, som vi prioriterer, blandt andet fri og lige sundhedsadgang og fri og lige uddannelse, og sådan påtænker vi, at det fortsat skal være”, siger han.

DEA har tidligere påvist, at den danske universitetssektor mangler finansiering. På spørgsmålet om, hvor pengene i fremtiden skal komme fra, svarer 37 procent af de studerende, at de skal findes gennem øgede skatteindtægter. 70 procent foretrækker at finde pengene gennem effektivisering på universiteterne.

”Spørgsmålet er, om man kan tolke det som, at de studerende er vidne til en form for ineffektiv administration i deres hverdag, som gør, at de føler, at der er nogle penge at spare på det her. Det er jo også et interessant spørgsmål”, siger Magnus Balslev Jensen.

DEA har udgivet to notater på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, som kan læses på dea.nu.

Hvad mener du om brugerbetaling på universitet.

Skriv en kommentar nedenfor eller stem her

[linkbox link=”http://dea.nu/sites/default/files/brugerbetalingsnotat_DEA_A4_RGB.pdf” beskrivelse=”Læs selv DEAs notat om brugerbetaling på universiteterne” vindue=”_blank”]

 

The following two tabs change content below.

Sebastian Abrahamsen

Nyeste indlæg af Sebastian Abrahamsen (se alle)