På biologiuddannelsen er dissekeringer af dyr obligatorisk for de studerende. Biologisk Institut kalder det en nødvendighed, men for nogle studerende er det for stor en pris at betale, for at fortsætte på uddannelsen.

For nogle biologistuderende er det ikke alle fag på skemaet, der er lige lette at gennemføre. Når skalpellen kommer frem på bordet, sætter det nogle studerende i et etisk dilemma. Ikke alle studerende synes lige godt om de forsøg, hvor dyr er indblandet, og det skaber problemer. Vil du være biolog, er du nemlig nødt til at deltage i fag, hvor der laves forsøg med dyr, og det gør at nogle studerende, får svært ved at gennemføre deres uddannelse. De kan blive nødt til at bryde med deres etiske holdninger, eller vælge at droppe ud.

[quotebox]Jeg begyndte at læse biologi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave det stik modsatte[/quotebox]

Det sidste skete for daværende biologistuderende Morten A. Larsen, som valgte at droppe biologistudiet på Syddansk Universitet til fordel for molekylærbiologi på RUC.

”Helt grundlæggende begyndte jeg at læse biologi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave det stik modsatte”, forklarer Morten A. Larsen om, hvorfor han valgte at droppe biologiuddannelsen i Odense.

Nu arbejder han som gymnasielærer på Slagelse Gymnasium og bruger meget af sin fritid på at udbrede budskabet om at fremme alternativer til forsøg med dyr. Og det, mener han, er muligt, specielt for de studerende som ikke efterfølgende skal arbejde med forsøgsdyr.

Alternativer ikke en mulighed

Selvom muligheden for alternativer menes at være der, er det ikke noget man på Biologisk Institut, vælger at støtte op omkring. Knud Ladegaard Pedersen er lektor på Biologisk Institut og mener, at dissekering af dyr er noget, alle biologistuderende skal igennem for at udvikle basale kundskaber om livets oprindelse.

”Biologi er læren om liv på højeste faglige niveau, og det er professionelle mennesker, vi skal uddanne. Man er nødt til at have en vis beskyttelse af de studerende og deres kvalifikationer, så selvfølgelig skal man have set ind i et dyr for at kunne kalde sig biolog”, siger Knud Ladegaard Pedersen.

Hvis ikke man skulle se virkeligheden på universitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden

Han mener, at det nærmere handler om en mystisk fremmedgørelse, end at der er tale om et reelt problem med uddannelsens opbygning. I sidste ende kan det begrænse de studerendes jobmuligheder, hvis de ikke har deltaget i nødvendige kurser, mener lektoren på Biologisk Institut.

Sådan en påstand er ikke holdbar, mener Morten A. Larsen, da langt de fleste biologer ender med et at få job som gymnasielærer. Han finder det derfor ikke nødvendigt, at alle studerende skal igennem fag med dissekeringer og forsøg med dyr.

”Problemet ligger i holdningen om, at alle studerende skal lave dyreforsøg for at blive en god biolog. Det er tradition og mangel på nytænkning, kombineret med manglende koordination, men sikkert også en smule uvilje”, uddyber gymnasielæreren.

Universitet skal vise virkeligheden

På Biologisk Institut fastholder man vigtigheden af øvelserne, selvom nogle studerende finder det samvittighedsfuldt problematisk for deres videre uddannelse.

”Hvis ikke man skulle se virkeligheden på universitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden”, afslutter Knud Ladegaard Pedersen.

I blandt andet Sverige og Holland er der mulighed for at få dispensation for fag, hvor der udføres dyreforsøg og dissekeringer. Morten A. Larsen tror, at der i Danmark og på Syddansk Universitet er en modvilje, der endnu gør det svært at implementere alternativer fuldt ud på biologiuddannelsen.

 

The following two tabs change content below.

Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Nyeste indlæg af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen (se alle)