Er det ikke et tocifret karaktergennemsnit, der pryder dit eksamensbevis fra gymnasiet? Din fremtid behøver ikke at styrte i grus af den grund, for på SDU har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser, der giver ansøgerne en chance, selvom adgangskvotienten er høj, og gymnasiekarakteren lav.

SDU hitter. I år har universitetet oplevet en stigning på 12 % i antallet af kvote 2 ansøgninger, sammenlignet med 2011. Det viser den nye opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding.

SDU er det førende universitet i landet, hvis man fokuserer på, at optagelsesprøver skal være et led i processen, når der optages ansøgere fra kvote 2. Lignende optagelsesprøver findes kun på veterinærstudiet i København og på medicinstudiet i Aalborg. I Aarhus tager man afstand fra denne form for optagelsesproces og optager udelukkende baseret på karakterer.

Rektor Jens Oddershede er begejstret for optagelsesprøverne, og den succes det har medført. Indtil videre har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet samt journalistik, og Jens Oddershede er ikke afvisende overfor udsigterne til at indføre optagelsesprøver på endnu flere adgangsbegrænsede uddannelser.



”Ikke noget tab på den konto”

Optagelsesproceduren på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet varierer fra studie til studie, men fælles for alle er, at de består af en skriftlig prøve samt et interview, hvor der lægges vægt på den enkelte ansøgers personlige egnethed. Og den slags procedurer koster universitetet penge. Mange penge. Men det kan godt betale sig, mener Jens Oddershede.

”Hvis man kan gennemføre en optagelsesprøve, viser statistikken, at der er større chance for, at man gennemfører studiet. Og så mener jeg, at ressourcerne er godt givet ud, for jo flere studerende, der består deres eksamen, jo flere penge får universitetet”.

[quotebox]Når man starter på universitetet tæller de personlige egenskaber nul og niks, kun evnen til at få høje karakterer.[/quotebox]

Studier foretaget på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har vist, at der er en lavere frafaldsprocent blandt de medicinstuderende, der er optaget på kvote 2, end dem der blev optaget udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit. Optagelsesprøven fanger de af ansøgerne, der er mest motiverede og interesserede i studiet, og det er en klar fordel, mener Jens Oddershede

”Det eneste pointsystemet tester er jo karakterer, den vægter ikke personlig egnethed og dedikation. Når man starter på universitetet tæller de personlige egenskaber nul og niks, kun evnen til at få høje karakterer. Og det er jo ikke sikkert, det giver den bedste arbejdskraft bagefter”.

En chance nummer to

Emilie Meyn er 20 år gammel, og bosat i København. Hun er en af de næsten 1000 ansøgere, der har søgt ind på kvote 2 på psykologi som sin førsteprioritet.

Emilie Meyn voksede op i en storfamilie, og lærte allerede i en tidlig alder at forstå andres behov. Som barn var hun klassens trøsteklud og tilbragte mange timer på skolens pigetoilet med at udøve terapi på sine klassekammerater, hvis de havde problemer. Empati er ikke just en mangel hos Emilie Meyn. Dog har hun ikke det skyhøje gennemsnit, som kræves for at imødekomme adgangskvotienten på psykologiuddannelsen. Derfor har hun søgt til Odense, hvor optagelsesprøven giver hende nye muligheder. For hende var gymnasietiden fyldt med flere fester end fysikafleveringer, og hun er derfor begejstret for SDU’s optagelsesprøve, som har givet hende fornyet håb.

Jeg er bare glad for, at der findes en lille åbning for folk som mig, der var lidt for vilde i gymnasiet

”Jeg tror, gymnasietiden for manges vedkommende er den tid, hvor man er mest umoden, fester og måske ikke er så god til at sætte sig ned og lave lektier. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man er dum, bare fordi man ikke har et højt gennemsnit. Hvis man for eksempel har fået en dårlig karakter i kemi, kan man jo stadig godt blive en god psykolog.”

Hun mener, at styrken ved optagelsesprøven er, at den viser, om man kan ræsonnere, og om man har den faglige baggrund, som uddannelsen kræver. At der kun er 25 %, der bliver optaget på kvote 2, synes hun derimod, er helt fair.

”Jeg er bare glad for, at der findes en lille åbning for folk som mig, der var lidt for vilde i gymnasiet”, tilføjer Emilie Meyn ydmygt.

Jens Oddershede mener ligesom Emilie Meyn, at kvote 2-strukturen giver ansøgere en mulighed for at blive optaget på universitetet på trods af sløje karakterer

”Det handler om at give dem, der ikke har klaret sig så godt i gymnasiet, en chance nummer to. Selvfølgelig er karakterer ikke helt ligegyldige, men jeg synes ikke, man skal straffes resten af livet, fordi man ikke var helt så motiveret i gymnasiet.”

[faktabox header=”Fakta om SDU”]

  •  SDU modtog i alt 13.122 ansøgninger via den Koordinerede Tilmelding i 2011
  • I år har universitetet modtaget hele 7.333 ansøgninger til kvote 2, en stigning på 12% sammenlignet med 2011
  • SDU har optagelsesprøver på følgende uddannelser: idræt og sundhed, klinisk biomekanik, psykologi, folkesundhedsvidenskab, medicin og journalistik[/faktabox]

Beriger studiemiljøet

Maria Vonsild er ansvarlig for optagelsesprøverne på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Hun oplever, at optagelsesprøven har givet rigtig positive resultater, fordi de studerende, der bliver optaget, er meget motiverede omkring studiet og derfor har en lavere frafaldsprocent end i kvote 1. Derudover mener Maria Vonsild, at et studie, der er sammensat af både kvote 1 og kvote 2-ansøgere, skaber diversitet og derfor beriger studiemiljøet.

”Vi vil gerne nuancere billedet lidt, så det ikke kun er ansøgerne med de højeste gennemsnit, der bliver optaget. Rent akademisk er det ligegyldigt, hvilken kvote man er optaget i, slutresultatet er det samme. De studerende har forskellige erfaringer og modenhed, og det er den variation vi opnår ved at optage ansøgere i kvote 2”, siger Maria Vonsild.

Kritik: Positiv diskrimination

Det er dog ikke alle, der er lige positivt stemt overfor optagelsesprøverne. SDU har været udsat for kritik fra diverse ligestillingsorganisationer, der mener, at de mandlige ansøgere bliver favoriseret ved optagelsessamtaler.

Det er et faktum, at flere mænd end kvinder bliver optaget i kvote 2. Hvorvidt det er en naturlig konsekvens af, at flere kvinder med høje gennemsnit bliver optaget i kvote 1, er der bred uenighed om. Kritikken går på, at man ved optagelsessamtalen kan charmere sig til en studieplads fremfor at kvalificere sig til den på en faglig baggrund.

På Aarhus Universitet foretrækker man at optage via pointsystemet, fordi man mener, at karakterer er et mere objektivt kriterium end det subjektive optagelsesinterview.

På SDU afviser man, at der er tale om diskrimination, og forklaringen lyder på, at flere mænd er motiverede til at søge ind på kvote 2, fordi de ikke har et højt nok karaktergennemsnit. Jens Oddershede er dog opmærksom på problematikken, og ligeledes er de af fakultetets ansatte, der gennemfører optagelsessamtalerne.

 

 

The following two tabs change content below.

Eva Krarup Nielsen

Nyeste indlæg af Eva Krarup Nielsen (se alle)