De andre campus byer kan til dagligt virke meget fjerne. Det er dog muligt at lære dem lidt bedre at kende ved at se, hvad de googler.

Når de travle studerende render rundt med næsen ned i bøgerne kan de let komme til at glemme, at Syddansk Universitet faktisk ikke kun ligger i den by, de nu engang har slået sig ned i. SDU har campusbyer spredt over flere landsdele. Nogle få syddanske studerende har endda spredt sig så langt som til Tyskland. Med så store afstande kan det være svært at vide, hvad der rører sig i de andre campusbyer. Frygt dog ej.

[linkbox link=”http://www.google.dk”  beskrivelse=”Google.dk”][/linkbox]

Internettet bliver en stadig vigtigere del af vores liv. Vi betror mange hemmeligheder til søgefeltet, og en persons søgevaner kan være den korteste vej ind til sjælen. Vi har set på googlesøgninger i de forskellige campusbyer for at få et indblik i deres kollektive psyke.

Slikmunde og tørstige ganer

Første stop på turen gennem søgehistorikken starter i det kulinariske. Hvis du nogensinde skal på besøg i Slagelse og vil tage en kage med til kaffen, giver Google her dig en hjælpende hånd. Cupcakes er den mest googlede kage på egnen. Måske har de en svaghed for smørglassur?

[boxfloat overskrift=”Hvad googler SDU”]

Top 10

  1. Facebook
  2. Youtube
  3. af
  4. google
  5. krak
  6. spil
  7. tv2
  8. you
  9. tdc
  10. dmi[/boxfloat]

Nu fra søde sager til våde varer. Odense tager førstepladsen i antallet af studerende. De tager dog også førstepladsen i antallet af søgninger på ordet ”øl”. Om øllet flyder mere frit i Odense er uvist, men odenseanerne tåler åbenbart øllen dårligt. Ordet tømmermænd er nemlig også populært.

Hvis du vil holde noget hemmeligt, skal du undgå Esbjerg. Her topper søgninger på ordet gossip. De esbjergensiske sladretasker får alt den saftige sladder fra ”Se og Hør, som er det mest googlede magasin.

”Dyrevenner”

Nu skal vi en tur syd på og under bæltestedet. Sønderborg er det mest sexglade campus. De er så glade for sex, at det meste populære sexrelaterede søgeord er ”sex sex sex”. Derudover har Sønderjyderne på det seneste fundet interesse i søgningen ”animal sex”. Den detalje er til fri fortolkning for læseren.

I Kolding interesserer de sig også for dyr dog på en lidt anden facon. Billedsøgninger på katte er det helt store hit, men hunde får også deres kærlighed. De har i hvert fald lige så stor trang til at google menneskets bedste ven.

Uro i syd?

Til sidst har vi den lille Syddanske enklave, der har fundet sig vej til Flensburg. Umiddelbart skiller sig intet ud. Ved nærmere eftersyn virker interessen for ordet revolution imidlertid en smule atypisk. Tiden må vise om, vi kommer til at se et nordtysk forår, eller om revolutionen bliver bag tastaturet. I mellemtiden kan du se dine medstuderende fra hele SDU i helt nyt lys- helt fra det sladrelystende Esbjerg til det ”dyrevenlige” Sønderborg.

 

[linkbox link=”http://www.google.com/insights/search/” Beskrivelse=”Google Insights”]Skribentens note: Dette er en helt igennem uvidenskabelig artikel pyntet med faktuelle oplysninger.  Du kan selv dykke ned i søgehistoriens mysterier på Google Insights[/linkbox]

 

The following two tabs change content below.

Kristian H. Nielsen

Nyeste indlæg af Kristian H. Nielsen (se alle)