Ane Cortzen nyder at tage det modsatte standpunkt. Det stødende er det mest spændende.

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

”Vi kigger på tidens bedste tv-show”, proklamerede Ane Cortzen, første gang hun tonede frem på DR2 for et år siden. Dengang var det Paradise Hotel, men i dag har favoritten flyttet kanal.

RUST har mødt programværten på TV!TV!TV! i DR Byen til en snak om fordomme og tidligere udtalelser.

”Det er lidt provokerende. Der er så mange forudindtagede holdninger til det program, som tit ikke holder vand”.

Mange kalder Paradise Hotel rædselsfuldt uden at have set det, og DR2-seere gør det helt sikkert. Derfor synes Ane Cortzen, at det er tilfredsstillende at kunne sige det modsatte på kanalen.

”Det kan være, du tror, det er underlødigt – men jeg tror, du går glip af noget”.

Ane Cortzen vil gerne introducere sine seere for programmer, hun tror, de vil kunne få noget ud af. Netop realityprogrammets sjette sæson sammenlignede hun med selveste Shakespeare. Hvis man så bort fra selvbruneren og silikonebrysterne, var det ifølge hende spændende, medrivende, underholdende og fantastisk tv.

Ane Cortzen nyder at vende tingene lidt på hovedet. Når en veluddannet kvinde i 30’erne træder frem på DR2, tænker folk ikke, at hun kan være sådan en, der ser Paradise. Men jo, det er hun. Det mener hun betyder, at seerne får rykket lidt ved deres verdensbillede og er nødt til at udvide deres horisont en smule.

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

[quotebox]Det var lidt en diskussionsklub hjemme hos os[/quotebox]

Opdraget til at stille spørgsmål

Ved middagsbordet lærte Ane Cortzen allerede som barn at sætte spørgsmålstegn ved alt. Begge hendes forældre er journalister, og de tog mentaliteten fra redaktionen med hjem til Rungsted. Journalister kan ikke postulere, de underbygger alt, hvad de påstår.

Når Ane Cortzen sagde, at noget var godt, kunne hun være sikker på at blive spurgt. ”Hvorfor?”, og når hun ikke kunne lide noget. ”Hvorfor ikke?”

”Det var lidt en diskussionsklub hjemme hos os. Det har trænet min bror og mig i altid at sætte spørgsmålstegn ved alting”

Den omtalte bror er den tidligere DR-journalist Mads Brügger, og han har om nogen lært at bruge hv-ordene i værtsrollen på programmer som ’Den 11. Time’. Hvis et familiemedlem mente noget i barndomshjemmet, så tog et andet for det meste det modsatte standpunkt, fortæller Ane Cortzen.

Hun voksede op som kystbanebarn nord for København, hvor klassekammeraternes fædre var rigmænd og mødrene hjemmegående modeller. Ane Cortzens far, Jan Cortzen, var chefredaktør på Børsen. Når nogen spurgte hende, hvad hendes forældre lavede, var det fint at fortælle. I Rungsted blev der læst Børsen. Men når samtalen kom til at handle om hendes mor, blev der stille, for Ingeborg Brügger arbejde på Ekstra Bladet.

”Det var altid ligesom at smide en bombe. Jeg kunne lige så godt have sagt, at min mor lavede noget, der var dybt lyssky”.

Folk havde bare ikke set det komme. Ekstra Bladet blev forbundet med en grovkornet form for journalistik. Særligt dengang turde bladet, hvor andre tier, mener Ane Cortzen, og de var ikke bange for at skrive noget ufint og upopulært. Som barn begyndte hun at lægge mærke til den stilhed, hun blev mødt med, når hun fortalte om sin mors arbejde.

”Det kan du bare være stolt af”, fortalte hendes mor. Selvom det ikke altid var pænt, hvad Ekstra Bladet skrev, var det godt, de var der. Som 12-13-årig syntes Ane Cortzen ikke, det var særlig sjovt at skulle smide bomben, men da hun blev ældre, begyndte hun at synes, det var sjovt.

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ryk ved verden

At udfordre folks fordomme er tilfredsstillende, synes Ane Cortzen. Når alle er enige om, at det er godt at se Deadline og noget lort at se Luksusfælden, er det indskrænket og kedsommeligt. I sidste ende gør det os til mindre mennesker. Politisk ukorrekthed er også lidt sjovt, mener hun. Det støder folk og kan netop derfor også have noget interessant i sig. Man ved ikke, hvad der vil ske, når man bevæger sig ud i noget ukorrekt. Det korrekte er allerede udforsket og har fået et blåt stempel. Det ukorrekte er ukendt.

Ane Cortzen egne fordomme bliver tit gjort til skamme. Det skete, da hun skulle anmelde B.S. og Basserne. Et program, hun virkelig ikke gad bruge sin tid på at se:

”Jeg havde en forudindtaget holdning om, at det sikkert var noget lort. Og så var det faktisk rigtig godt”.

Den forhenværende elitesoldat, med det borgerlige navn Bjarne Slot Christiansen, virkede for hende som en ubehagelige machotype, men han viste sig at være et både sympatisk og rummeligt menneske. Hun blev rørt og begejstret over programmet.

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ane Cortzen. Foto: Gitte Post

Ane Cortzens eget program TV!TV!TV! er drevet af nysgerrighed. Lyst til at kaste lys på det, der ikke har været til at få øje på. Hendes egen person præger programmet meget, og det er hun klar over. Hun er ikke uddannet vært og kan ikke undersøge noget, som hun ikke selv er det mindste interesseret i. Hun vil smitte seerne med den begejstring, hun selv har og føler for tv-mediet.

Ikke kun Ane Cortzen får udvidet sin horisont af at lave programmet. På grund af en anmeldelse i TV!TV!TV! er hendes mor begyndt at se ’Familien på Bryggen’. Et program, hun aldrig ville have set af sig selv. TV3-programmet lader seeren lære en ekstrem familie at kende, mener Ane Cortzen. Det er en blanding af bizart og rørende fjernsyn. Seeren kommer ind under Linse Kesslers enorme silikonebryster og lærer mennesket bag at kende. Mor og datter, Ane Cortzen og Ingeborg Brügger, møder en type af mennesker, som de ellers aldrig ville have mødt.

Shakespeare-dramaer versioneret som Paradise Hotel og den særlige familie på Bryggen, kan ifølge Ane Cortzen udvide din horisont. Nyheder behøver ikke være den eneste kilde til information. At bevæge sig ud fra sit vante terræn kan være spændende, sundt og en øjenåbner:

”Mennesker, der ser så ekstreme ud og tilsyneladende er så langt væk fra en selv, har faktisk nogenlunde de samme følelser og værdier som en selv. Det er meget sundt at opdage”, mener Ane Cortzen, som på samme måde vil forsøge at åbne øjnene hos læserne af RUST på Syddansk Universitet.

Anes anbefalinger

This is box title

Hammerslag, DR1 – tirsdag 20.00

Har I set Hammerslag? Det skal I tage at se. Det er et godt program. Det lyder kedeligt og fører tankerne hen på Silvan, men det er skide sjovt. Man kommer hjem til helt almindelige mennesker, hvis hjem ikke har været forbi en stylist. Der er ikke bloklys
og råhvide puder over det hele – det er rent faktisk sådan, folk bor.

Det holder et spejl op foran danskerne. Så er der den helt fundamentale glæde ved at se, hvad huse koster. Hvad får man for det her? Hammerslag har op imod en million seere og har haft det i atten år.

Man tænker måske, at det er gammelmands-tv og TV2 Charlie. Men hvis jeg kommer forbi, så vil jeg altid se det færdigt, fordi det også bare er ukompliceret TV.


This is box title

Kniven for Struben, TV3 – onsdag 20.00

Navnet lyder glat og kommercielt, men det er et fantastisk program. Det er en dansk version af Kitchen Nightmares med Gordon Ramsay, hvor man har taget en dansk kok, som hedder Bo Bech ind.

Han er ikke Gordon Ramsay, og det er det gode ved programmet. De har ikke prøvet at finde en dansk version, men en kok, som er sindssygt dygtig til sit fag, og som har enormt meget empati og sætter en stolthed i at behandle mad ordentligt. Man sender ham ud i provinsen til de spisesteder, som vi alle sammen kender, der serverer sindssygt dårlig mad, og man tænker: ”Hvordan kan det være, at det er så ringe?”.

Det er en form for forvandlings-tv. Han skal så prøve at se, om han kan få dem til at servere nogenlunde spiselig mad. Det er jo en kamp med de her mennesker, de har alle mulige grunde til, at tingene er, som de er. Det er et skide godt portræt af dem også.
Han kommer tilbage en måned efter og ser, om de er gået tilbage til dåsemad og glaskartofler, og det er bare underholdende og meget lærerigt.

This is box title

Mormors Bordel, TV2 – lørdag 20:30

Jeg troede, at det var et af de programmer, som jeg ikke gad at se, men det er et eksempel på god tilrettelæggelse og godt håndværk. Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted fungerer rigtig godt sammen. Det er lykkedes dem at finde nogle cases og historier, som er fascinerende.

Suzanne Bjerrehuus har en idé om den lykkelige luder, og Karen Thisted mener, at prostitution skal forbydes. De skal prøve at se, om de kan skifte holdning. Hver andet program virker det som om, Suzanne Bjerrehuus har en pointe, og så ser man det næste program og tænker: ”Hvor er det forfærdeligt, og hvor er det sygt, at sådan noget kan foregå.”

Titlen får en til at tro, at man skal se noget halvlummert med Bjerrehuus og Thisted. Det orker man ikke som ungt menneske at blive udsat for. Men som seer er man også inde i konflikten –i hvert fald får man nuanceret sit syn på emnet.

The following two tabs change content below.

Anne Katrine Gregersen

Nyeste indlæg af Anne Katrine Gregersen (se alle)