Hos roller derbyholdet the Odense Scare Bears er de ikke bange for at falde og slå sig. Her er de bange for at lave huller i gulvet.

En mørk vinterlørdag fylder lyden af rullende gummi en hal i Odense. Alle hjulene bærer på piger, der er klædt i leggings, skørt, eller hotpants. Det er påklædningsstandarden til Roller Derbydamerne i Odense Scare Bears. Her går det feminine udtryk og de maskuline anstrengelser op i en højere enhed. Her er bruises seje.

[faktabox header=”Roller derby kort fortalt”]

Roller Derby er en sport, der har haft sit indtog i den vestlige kvindeverden. Udsprunget fra 70’ernes rulleskøjtediskoteker løber damerne, og kun damerne, på firhjulede og quad skates rundt i en hal. På et hold er der fire blockers og en jammer. Jammeren skal overhale modstanderholdets blockers for at score point, og blockerne må prøve at forhindre modstandernes jammer i at overhale, ligesom de må hjælpe deres egen jammer til det. Kun skulder- og hofteskub er tilladt modstanderne imellem. Men det går alligevel vildt for sig.[/faktabox]

 

Foto: Rasmus Pazdecki

Til roller derby går de meget op i det visuelle udtryk. På de store hold i USA har de sågar temaer på holdene. Eksempler på disse kan være alt fra diskotøser til dominadronninger.

Foto: Rasmus Pazdecki

Til træning træner Scare Bears både løb og blocking. En blocker kan blive gjort bedre, hvis hun går sammen med flere blockere og danner en mur som her med Scare Bears.

Foto: Rasmus Pazdecki

Der øves også hop, når Scare Bears træner. Her giver rollerderbydamerne hurtigt det indtryk, at de er ligeglad med at komme til skade.

Foto: Rasmus Pazdecki

Skik følge og land damen. Selv om de helst ikke må falde til blocktræning (om onsdagen er der faldtræning) kan uheld ikke undgås.

Foto: Rasmus Pazdecki

Lene, der skvattede til træning, sendte dette billede af sit fishnetburn – sårets mønster har taget form efter Lenes fiskenetsstrømpebukser. Et ægte derbybruise lød det på sms’en, da skribenten fik nyheden om farven på skaden. En eftertragtet skade.

Foto: Rasmus Pazdecki

Udstyret til roller derby kan godt løbe op i en større bunke penge, men køber man kvalitet skal det nok kunne betale sig på langt sigt. Et par gode skates skal gerne koste i omegnen af 1200 kroner, mens udstyret helst ikke skal være af samme kvalitet, som det de havde på fritidshjemmet.

Foto: Rasmus Pazdecki

Girls will be girls. Her er Scare Bears fanget i øjeblikket, før vi bad dem om at posere. Der var dog lige en, der afholdt sig fra fnidderfnadderen og gik amok til ære for  fotografen.

The following two tabs change content below.

Johan Eriksen