Semesterstart er lig med kø i boghandelen. Ligesom jul, nytår og januar er lig med en slunken pengepung i februar.

Men der kan være penge at spare på studiebøgerne, hvis man handler på nettet. På Studenterboghandelens hjemmeside kan man spare 10% på sine studiebøger ved at oprette sig som bruger. Det kræver et gyldigt studiekort og et velvilligt Dankort.

Er man glad for genbrug, byder Pensum.dk på tusindvis af brugte studiebøger inddelt efter studie. Siden sammenligner også priser på andre online boghandlere. Så bliver der måske alligevel råd til kaffe og ketchup i februar.

The following two tabs change content below.