Flere uddannelser får problemer, når Syddansk Universitet afskaffer håndskrevne eksamener. Rektor vil ikke lave undtagelser. Alle eksamener skal fremover foregå på computer.

På Syddansk Universitet er det slut med at få krampe i hånden til eksamen. Fra februar skal samtlige skriftlige eksamener foregå på computer.

Formålet er at gøre eksamensformen lettere tilgængelig, men hvis det skal lykkes, må studierpå Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og det Tekniske Fakultet gå i tænkeboks. Her er det nemlig en fordel at bruge papir og blyant til eksamen, når studerende skal tegne grafer, kurver, organer m.m.

Det skaber selvfølgelig en masse bekymring, fordi det er nyt, og fordi eksamenerne er vig- tige både for studerende og universitetet. Men vi er indstillet på at tage udfordringerne op”, siger udviklingskonsulent på Det Naturviden- skabelige Fakultet, Søren Sten Hansen. Studier som medicin, fysik, biologi og ingeniør vrider i øjeblikket hovedet for idéer. Der skal nemlig findes alternativer til blyanten.

Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, ved godt, at processen ikke bliver nem, men han vil ikke lave undtagelser. “Vi har sagt nej” , siger han.

Penge på digitale penne

På Sundhedsvidenskab kan ændringen betyde, at studerende selv skal betale for digitalt udstyr. Til eksamen på medicinstudiet tegner man blandt andet organer, kurver og arbejder med formelskrivning. Ledelsen overvejer der- for at indføre digitale penne, som kan tilkobles computerne.

”Vi vil stille krav til de studerende om, at de selv skal medbringe PC og pen. Computere har de fleste, men vi anbefaler, at man også selv køber forskellige modeller af digitale penne”, siger sekretariatschef for Sundheds- videnskab, Jakob Guldbrand. Han understreger samtidig, at intet er fast besluttet. Medicinstuderende Cecilie Juel Sørensen er ikke begejstret for, at de skriftlige eksamener nu skal foregå på computer.

Min bærbare er ældgammel, og den larmer. Det vil stresse mig meget at skulle sidde med den til eksamen. Skulle jeg oven i købet selv investere i mere elektronik, synes jeg, idéen bliver endnu værre. I denne måned har jeg 550 kr. til rådighed efter, at de faste udgifter er betalt”, siger hun.

Kritik fra Syddanske Studerende

Organisationen Syddanske Studerende er også kritiske over for beslutningen.

Det nytter jo ikke noget, at man tvinger de studerende til at bruge et eller andet fancy program, hvis lærerne ikke har undervist i programmet gennem semesteret,” siger formand for Syddanske Studerende, Nikolaj Ellekjær.

Han synes generelt, at digitale eksamener er et posi- tivt skridt fremad, men han er skeptisk, da han ser mange udfordringer.

Rektor Jens Oddershede ved godt, at der skal arbejdes med underviserne. Han understreger også, at de tekniske problemer skal løses, men at det på ingen måde vil gå udover kvaliteten af hverken eksamen eller undervisningen.

Landets øvrige universiteter arbejder også på at gøre flere skriftlige eksamener digitale.

[faktabox]

  • Syddansk Universitet er det første universitet i Danmark, som sikrer, at alle skriftlige eksamener er digitale
  • Indtil nu har cirka 140 eksamener foregået med blyant, viskelæder og karbonpapir
  • Ifølge den offentlige digitaliseringsstrategi skal skriftlige eksamener på landets øvrige universiteter være digitale inden udgangen af 2013
  • En digital pen er en elektronisk blyant, som kan overføre skrevet tekst til computer

[/faktabox]

The following two tabs change content below.

Allan Nisgaard

Nyeste indlæg af Allan Nisgaard (se alle)