Op mod 70% af alle de USB-stik som SDU købte i sommer var defekte. Leverandøren er sat fra bestilling, men leverer stadig andre produkter til universitet.

Kristian Højgaard Nielsen studerer på Center for Journalistik på SDU i Odense. 2. januar skulle han som resten af sin årgang til skriftlig eksamen i mediejura. Kristian havde forberedt sig grundigt hjemmefra med selvskrevne noter, som han havde overført på det USB-stik, han fik tilsendt fra universitet inden studiestart. Da startskuddet til eksamen gik, proppede han stikket i skolens computer for at få fat i sine mirakelnoter. Men til Kristians store chok, var USB-stikket tømt for de notater, han møjsommeligt havde overført til USB-nølgen dagen forinden.

[quotebox]Det tab, kan slet, slet ikke gøres op i penge[/quotebox]

”Jeg tjekkede stikket, inden jeg tog af sted til eksamen, og der lå de mine noter på det. Da jeg så åbnede det på skolen computer, var det hele væk. Stikket havde simpelthen slettet mine dokumenter”, fortæller Kristian Højgaard Nielsen.

Og han er ikke den eneste, der har oplevet, at de USB-stik som SDU har udleveret, har slettet deres eget indhold eller været decideret ubrugelige. Jan Pedersen, leder af Det Samfundsvidenskabeligt Fakultets EDB Organisation, SFEO, fortæller, at op mod 70% af alle de udleverede stik simpelthen ikke virkede. Han har om nogen mærket til de famøse USB-stik

”Jeg har været med til at forsøge at genskabe data fra stikkene, og jeg var også med til møde med den leverandør, der nu er blevet fyret”, fortæller han.

Også Steen Høyer, Multimedieredaktør på SDUs IT-Projektafdeling, har fået et par ekstra grå hår ovenpå forløbet.

Vi har været rasende. Det må simpelthen ikke ske. Leverandøren er smidt for porten, og vi er stoppet med at købe det fabrikat

SDU har tilknyttet en ny leverandør, der efter sigende skulle være specialist, når det gælder indkøb af memory-stik.

De studerende er taberne

Tilbage står en lang række lektorer og studerende, der har oplevet, at deres forskning og opgaver er forsvundet ud i et digitalt, sort hul.

”Det er selvfølgelig først og fremmest vores studerende og vores lektorer, der bliver ramt, men også vores omdømme er ramt på stoltheden. Det tab, kan slet, slet ikke gøres op i penge”, erkender Jan Pedersen.

Derfor har man valgt en anden og langt mere omkostningsfuld model, når der fremover skal købes USB-stik. Det fortæller Bjarne Kay, Afdelingsleder på Centrallaget på SDU.

”Vi er gået op på et helt andet prisniveau for at sikre kvaliteten. Det er blevet dyrere af sikkerhedsmæssige årsager. Vores hensyn til forskere og studerende går forud for hensynet til prisen. De skal have det bedste, de kan få. Vi har ikke råd til at tage en chance mere”, siger han.

Leverer forsat til SDU

Bjarne Kay ønsker ikke at fortælle RUST, hvad navnet på den tidligere USB-leverandør er. Det er der en helt særlig årsag til

”Jeg vil nødig hænge dem ud. Vi har lavet en aftale om, at vi bruger dem på andre områder her på universitetet. Jeg har ikke lyst til at blackliste dem”, forklarer Bjarne Kay.

[quotebox]Jeg kan ikke afvise, at min karakter kunne være blevet bedre, hvis jeg havde haft mine noter til rådighed[/quotebox]

Han ser det ikke som noget problem, at den udskældte leverandør stadig sælger forskellige produkter til SDU.

”De produkter, de leverer til os, er ikke inden for samme sortiment som USB-stikkene, så det ser jeg ikke som noget problem”.

Den journalist-studerende Kristian Højgaard Nielsen klarede sig fornemt igennem mediejuraeksamen, men han mener dog, at han hjemmeskrevne noter kunne have været en stor hjælp.

”Jeg kan ikke afvise, at min karakter kunne være blevet bedre, hvis jeg havde haft mine noter til rådighed”, slutter han.

 

The following two tabs change content below.

Mads Frimann