Slug et par piller og tab de overflødige kilo, mens du slænger dig i lædersofaen. Det kan blive fremtiden efter en overraskende opdagelse fra et internationalt hold af forskere, der blandt andet tæller Kurt Højlund, som er lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

De kloge herrer har påvist, at kroppens muskler udskiller hormonet irisin, når du træner. Hormonet har vist sig at være medvirkende til, at kroppens energiomsætning stiger. Og det er godt nyt. Irisin kan nemlig genskabes kunstigt. Indtil nu er forsøgene kun afprøvet på nogle heldige mus, der har fået godkendt fravær fra hamsterhjulet.

”Vi formoder, at det samme gælder for mennesker. Hvis det er tilfældet, kan man gå i gang med at udvikle en behandling, som påvirker kroppens energiomsætning på samme måde, som det naturligt sker efter en periode med træning. Med sådan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig uden at træne”, fortæller Kurt Højlund

The following two tabs change content below.